Get latest jobs before others

Savner du tid til sygepleje og vil du følge borgeren hele vejen?

Rudersdal Kommune



Hos Hjemmeplejen Øresund søger vi en sygeplejerske, der ønsker en hverdag med høj faglighed, stor selvstændighed og tætte relationer til borgerne. Her får du mulighed for at følge borgerforløb tæt, træffe faglige beslutninger og gøre en mærkbar forskel – hver dag.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et sygeplejeteam med 15 engagerede kolleger, som hjælper hinanden og prioriterer faglig sparring i hverdagen.

Vi tilbyder:

  • Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb
  • Kursusforløb i klinisk lederskab
  • Stor selvstændighed og fagligt ansvar
  • Mulighed for faglig fordybelse inden for eksempelvis palliation, demens eller sårpleje
  • Fast tilknytning til et team og egne borgere
  • Gode kolleger, sparring og et stærkt arbejdsfællesskab
  • Nye, lyse lokaler med gode arbejdsforhold
  • Gratis parkering og nem adgang med offentlig transport

Din hverdag hos os
Som sygeplejerske arbejder du selvstændigt med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Du er selvvisiterende og har ansvar for både sygeplejefaglige vurderinger, koordinering og opfølgning på borgerforløb.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Kliniske vurderinger og sygeplejefaglig planlægning
  • Kompleks pleje og behandling i borgerens eget hjem
  • Medicinhåndtering og kvalitetssikring
  • Dokumentation i Nexus
  • Tværfagligt samarbejde med praktiserende læger, terapeuter, pårørende og kolleger
  • Sikring af kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i borgerforløb

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation.

Måske har du erfaring fra hjemmepleje, hospital eller specialområde. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde selvstændigt, trives med ansvar og ønsker at skabe gode borgerforløb.

Vi ser gerne, at du:

  • Kan håndtere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
  • Har et rehabiliterende og sundhedsfremmende fokus
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt og anerkendelse
  • Kan bevare overblikket og træffe faglige beslutninger
  • Har interesse for faglig udvikling og videndeling

Erfaring med palliation, demens, sårpleje eller klinisk vejledning er en fordel – men ikke et krav.

Kørekort er nødvendigt.

Om Hjemmeplejen Øresund
I Øresund arbejder vi i mindre teams, hvor nærhed, samarbejde og faglighed er en naturlig del af hverdagen. Som sygeplejerske bliver du tilknyttet et fast team og fungerer som kontaktsygeplejerske for egne borgere.

Vi tror på, at de bedste borgerforløb skabes gennem stærke relationer – både til borgerne og til hinanden.

Har du lyst til at høre mere eller besøge os, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at møde dig.

Om Rudersdal Kommune
Når du ansættes i hjemmeplejen distrikt Øresund, bliver du en del af Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads, herunder massageordning, den årlige fælles kom sammen SMUT og meget mere her HER

Ansættelsesvilkår
37 timer/uge

Ansættelses dato 1. august

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler:
Løbende

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Christina Bjerregaard

Distriktsleder

[email protected]
Tlf.: 72684922

Tlf.: 72684922

Camilla Storm Johansen

Sygeplejerske

[email protected]
Tlf.: 72685454

Tlf.: 72685454

Ulla Birkelyng

Distriktleder

[email protected]
Ansøgningsfrist:

23. juli 2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rudersdal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 July 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rudersdal Kommune

Main office: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3059695//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.