Get latest jobs before others

Leder til Rehabilitering & Genoptræning - Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune



Vi er i gang med en omorganisering, og derfor opstår der nu en unik mulighed for at stå i spidsen for afdelingen Rehabilitering & Genoptræning i Esbjerg Kommune. Vi søger en leder, der kan sikre høj faglig kvalitet, skabe tydelig retning og indgå i samarbejde på tværs af organisationen.

Om Rehabilitering & Genoptræning
Afdelingen Rehabilitering & Genoptræning består af 40 fagligt kompetente og engagerede fysioterapeuter og ergoterapeuter, der varetager genoptræning efter Sundhedsloven § 140 samt træning efter §119.

Rehabilitering & Genoptræningen er organiseret under Sundhedscenteret i Fritid, Sundhed, Omsorg & Social og varetager træning med borgere i nærmiljøer på lokaliteter i Esbjerg, Ribe og Bramming.

Om stillingen:
Som leder får du en central rolle i at omsætte strategiske mål til konkret praksis og i at understøtte en kultur, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Faglig kvalitet og overholdelse af gældende dokumentationspraksis
  • Personaleledelse, trivsel og kompetenceudvikling
  • Implementering af nye indsatser og arbejdsgange, herunder digital træning, tilpasning af forløb til sundhedsreformens rammer samt fremtidens standard
  • Budget, ressourcestyring og effektiv drift

Som leder bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og engagement, hvor vi med afsæt i kerneopgaven skaber kvalitet og værdi inden for de givne rammer.

Derudover kan du se frem til følgende:

  • Mulighed for at være med til at forme fremtidens genoptræningstilbud i Esbjerg Kommune
  • En attraktiv stilling med varierende arbejdsopgaver
  • En medarbejdergruppe med højt engagement og stærk faglighed
  • Velorganiserede samarbejdsfora på tværs af Sundhedscenteret og forvaltning
  • Et tæt samarbejde med ledelseskollegerne i Sundhedscenteret, hvor sparring og et fælles ståsted er i fokus med afsæt i Esbjerg Kommunes ledelsesguide
  • God modtagelse med grundig introduktion til området og opgaverne

Esbjerg Kommune som arbejdsplads
Esbjerg Kommune er en organisation, hvor samarbejde, faglighed og tillid er grundlæggende værdier. Som leder bliver du en del af en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, tydelig retning og et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af sundheds- og omsorgsområdet.

Vi arbejder ud fra principper om tillid, åben dialog og et fælles fokus på at skabe værdi for borgerne.

Om dig
Vi søger dig, der har relevant sundhedsfaglig baggrund og erfaring med ledelse.

Herudover ser vi gerne, at du kan:

  • Skabe retning, følgeskab og sikre kvalitet og fremdrift i opgaveløsningen
  • Arbejder strategisk, analytisk og helhedsorienteret
  • Kommunikerer klart og skaber tillidsfulde relationer
  • Kan opbygge gode samarbejdsrelationer
  • Trives i en politisk styret organisation

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Sundhedscenter Birgit Klockmann Jørgensen [email protected] mobil24 59 59 33

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse: 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
24. juni 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 29. juni 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.,
Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Esbjerg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Esbjerg Kommune

Main office: Torvegade 74, 6700 Esbjerg

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3060100//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.