Get latest jobs before others

Pædagog til vuggestuen i Børnegården i Ryesgade

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 25.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag
Vi har pædagoger på alle stuer i Børnegården, men vi ønsker at være flere. Vi søger derfor endnu en pædagog til vuggestuen – du må gerne være nyuddannet.
Børnegården i Ryesgade er en integreret institution. I huset i Ryesgade har vi tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver og en børnehavegruppe med 22 børn. Vi har også en udflytterbørnehave, der hver dag kører 46 børn fra Østerbro og ud til vores dejlige hus lige ved siden af Greve Marina.

Vuggestueteamet har allerede fem pædagoger og tre medhjælpere, der glæder sig til at få endnu en pædagog i teamet. Vores tre vuggestuegrupper har et tæt teamsamarbejde og arbejder meget på tværs, både med de små og store børnefællesskaber samt faglige refleksioner og pædagogisk sparring i hverdagen og på ugentlige refleksionsmøder. Vi er optaget af at tage udgangspunkt i børneperspektivet i alle aktiviteter og gøremål, så vi sikrer at udfordre, rumme og favne alle børn.

Vi bor skønt på Østerbro, tæt på metro, Søerne og Fælledparken. Vores hus er hyggeligt, har god plads og en dejlig, kringlet legeplads med grønne træer. Vi har søde børn og gode forældre, der bakker op om vores arbejde. Vi er en personalegruppe med en fin blanding af både nye og gamle kolleger, der sammen brænder for, at kontinuerligt udvikle vores fantastiske institution og skabe det bedste børneliv for børnene. Vi holder af hverdagen og vægter at lave aktiviteter med fokus på de gode børnefællesskaber og faglig udvikling. Vi deler os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt. Vi bruger vores ugentlige refleksions- og gruppemøder på sparring, evaluering og dialog om børneperspektiv, mangfoldige børnefællesskaber og pædagogik.

Vi er en del af Indre By/Østerbro Klynge E ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs på bl.a. disse områder: Faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sampasning i sommerferien.

Vi forventer, at du

  • er rummelig og imødekommende
  • har et fagligt ståsted (du må gerne være nyuddannet)
  • er nærværende og kan arbejde struktureret og skabe en forudsigelig og tryg hverdag for børnene
  • er mødestabil, igangsættende og humørfyldt
  • kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn
  • ønsker et arbejde, hvor du er en del af et stærkt arbejdsfællesskab, der vægter udvikling og har konstant fokus på det gode børneliv
  • bringer din faglighed i spil og støtter op om vores arbejdsfællesskab
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 07-17.00

Vi tilbyder

  • et hu,s der holder ugentlige refleksionsmøder og ser faglig sparring som vejen frem
  • en årlig pædagogisk dag 'ud af huset' med tid til fordybelse og faglig inspiration
  • mulighed for tilegnelse af ny viden og kompetencer via kurser
  • arbejde i en institution med god plads og mange muligheder
  • en stor sal til leg og store armbevægelser
  • et fedt udflytterbørnehavehus, tæt på naturen
  • et stærkt arbejdsfællesskab, der hele tiden udvikler sig
  • en medarbejdergruppe, der synes det er sjovt at gå på arbejde
  • en medarbejdergruppe, der har høje faglige ambitioner
  • personalemøder på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper
  • faglig sparring og mulighed for nye arbejdsopgaver fx sprogarbejde, overgangsarbejde og arbejde med vores hjemmeside på Aula
  • en engageret og støttende forældregruppe
  • mulighed for at have indflydelse og sætte dit eget faglige præg på dagligdagen

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, du starter hos os den 1. august 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg og få en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Signe Demskov på 30 56 64 58.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 25. juni 2026
Vi holder samtaler løbende.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3060593//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.