Get latest jobs before others

Dygtig og engageret § 85-vejleder til Socialforvaltningens Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (barselsvikariat)

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 26.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Er du vores nye kollega som § 85-vejleder i Socialforvaltningen?
Brænder du for at understøtte voksne borgere med handicap i at styrke deres selvstændighed, mestring og livskvalitet?
Trives du med selvstændigt arbejde, faglig refleksion og en varieret hverdag?
Og er du glad for frisk luft og motion?

Så er det dig, vi søger.

Om stillingen
Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig søger snarest muligt en dygtig og engageret § 85-vejleder til vores interne korps af vejledere i bostøtteenheden. Bostøtteenheden består af ca. 45 vejledere, som yder socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til omkring 900 københavnere, der bor i egen bolig.

Den aktuelle stilling er placeret i Distrikt Nord, som dækker Nordvest, Brønshøj, Husum, Tingberg, Vanløse og Brønshøj. Transporten mellem borgerne foregår primært på cykel. I distriktet bliver du en del af et fagligt stærkt team med syv engagerede kolleger. Vi afholder teammøder hver onsdag, og der er løbende mulighed for faglig sparring med både kolleger, koordinator og leder.

Dine arbejdsopgaver
Som § 85-vejleder yder du støtte til borgere med handicap gennem aftaler og besøg i og uden for borgernes eget hjem. Du får ansvar for en gruppe borgere i alderen 18-65 år. Arbejdet tager udgangspunkt i indsatsmål, der er udarbejdet i samarbejde mellem borger og myndighedssagsbehandler. Din opgave er at omsætte disse mål til konkrete, velbeskrevne delmål og handlinger i tæt samarbejde med borgeren.

Vi arbejder med afsæt i borgerens håb, ressourcer og drømme og støtter borgeren i at bevæge sig i retning af egne mål. Dokumentation, evaluering og progression er en naturlig del af opgaven.

Du arbejder selvstændigt det meste af tiden, men indgår samtidig i et tæt arbejdsfællesskab, hvor vi vægter faglig refleksion, fælles problemløsning og supervision højt.

Målgruppe og arbejdstid
Målgruppen i stillingen er primært voksne borgere med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmmede og borgere med fysiske udfordringer. Arbejdstiden ligger hovedsageligt på hverdage i dagtimerne. Du må dog forvente sene eftermiddage/tidlige aftener et par gange om ugen, da nogle borgere først kan modtage bostøtte efter arbejde eller uddannelse.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse, fx socialpædagog, ergoterapeut eller tilsvarende har erfaring med pædagogisk arbejde med voksne med autisme
  • kan arbejde udviklings- og målrettet med progression i borgerforløb
  • har forståelse for autistiske borgere og deres livssituation
  • er skriftligt velformuleret og kan dokumentere dit arbejde kvalificeret
  • arbejder struktureret, selvstændigt og kan planlægge og prioritere dine opgaver
  • trives i en varieret og til tider uforudsigelig hverdag
  • kan varetage de administrative opgaver, der følger med stillingen
  • kan arbejde tillidsbaseret i et selvstyrende team

Vi tilbyder dig

  • stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • en arbejdsplads, som er optaget af at udvikle ny viden og skabe sammenhæng og god livskvalitet i borgernes liv
  • et arbejdsmiljø med en uformel tone og en varieret og spændende arbejdsdag, fleksible arbejdstider med brede rammer for tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne
  • tværfagligt samarbejde med superdygtige og engagerede kolleger i hele vores center
  • mulighed for faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat fra den 1. august 2026 og forventeligt frem til den 30. juni 2027. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Jane Hansen på 22 71 87 94, afdelingsleder Mikkel Nielsen på 40 42 83 59 eller socialfaglig koordinator Rikke Møller Eriksen på 29 74 23 81.

Søg via linket senest fredag den 26. juni 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 29. juni.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3060600//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.