Pædagog søges til vikariat i Opgangsfællesskabet Thorvaldsensvej
Brønderslev Kommune
Vi søger en pædagog til et vikariat med opstart snarest muligt.
Vikariatet løber til udgangen af september.
Hvad er Thorvaldsensvej?:
Thorvaldsensvej er Opgangsfællesskab med plads til 11 borgere i egen bolig jævnfør Almenboliglovens §105 med støtte jævnfør Servicelovens §85, vi er et socialpædagogisk botilbud.
Den primære støtte til borgerne foregår med udgangspunkt i ”hjælp til selvhjælpsprincippet”.
Lejlighederne er fordelt i to opgange, og i den ene opgang er vores fælleslejlighed, hvor medarbejderne og afdelingsleder også har kontor.
Målgruppen i Opgangsfællesskabet er bred, da der både er borgere indenfor målgruppen socialpsykiatri og borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Rent kognitivt spænder målgruppen fra borgere med en middel grad af mental retardering til borgere med en høj intelligens.
Der er tilknyttet medarbejdere i opgangsfællesskabet alle dage hele året i tidsrummet kl. 7.00 til 22.00.
Mandag til torsdag er vagtlagene som udgangspunkt: 7-15, 12-20 og 14-22.
Fredag til søndag er vagtlagene som udgangspunkt: 7-15 og 14-22.
Jævnfør vagtlagene er man alene på arbejde flere timer på ugentlig basis.
Uanset målgruppe arbejder vi sammen med den enkelte borger målrettet og rehabiliterende med det formål, at fremme trivsel og selvstændighed for den enkelte borger.
Vi forventer af dig:
- at du er uddannet socialpædagog og trives i at arbejde med borgere med psykiske lidelser, kognitive funktions nedsættelser og autismespektrumforstyrrelse.
- at du bidrager konstruktivt ind i vores positive samarbejdskultur, hvor vi finder de gode og kreative løsninger sammen, selvom vi ofte er alene på arbejde
- at du har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation indenfor de vilkår, regler, rammer og retningslinjer, der er i en offentligt ledet organisation.
- er en stærk kommunikator både i tale og på skrift.
- er indstillet på at udvikle dig fagligt og være med til at sætte dit præg på udviklingen af botilbuddet.
- kan anvende IT på brugerniveau og er i stand til at dokumentere målrettede indsatser omkring den enkelte borger.
- er klar til at indgå i en daglig praksis, hvor vi støtter den enkelte borger i almindelig daglig levevis med de opgaver, det indebærer.
Vi tilbyder et alsidigt og spændende job på en dynamisk arbejdsplads i en organisation i udvikling:
- hvor vi arbejder proces- og resultatorienteret med den daglige faglige dokumentation i samarbejde med den enkelte borger.
- hvor det faglige samarbejde anses som en ressource, der medvirker til positivt at nuancere de faglige perspektiver omkring indsatsen i samarbejdet med borgerne.
- hvor borgernes medinddragelse og medbestemmelse vægtes som en afgørende ressource.
- hvor der er fokus på at arbejde ”fra beskyttet til støttet” i det omfang den enkelte borger formår det, med det formål at skabe rammer, der understøtter borgernes muligheder for at være aktører i eget liv.
- hvor samarbejdslyst og - evner, trivsel og gensidig respekt vægtes højt.
- hvor vi arbejder med en anerkendende og recovery-baseret tilgang til borgerne.
- hvor du vil indgå i sparring med kollegaer og ledelse, samt planlagt supervision.
- hvor du får oplæring ved faste kollegaer med god støtte og sparring.
- hvor vi dokumenterer i KMD Nexus og Sekoia.
- hvor alle dagens opgaver er beskrevet i Sekoia, men du stadig har indflydelse på udførelsen heraf.
- hvor vi glæder os til at møde dig!
Der kan forekomme hund og kat på arbejdspladsen, da vi er med i en besøgsordning.
Hvis du er blevet nysgerrig eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja J. M. Møller på tlf. 24916541 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfrist er onsdag den 24. juni kl. 10.00.
Medsend eksamensbeviser med ansøgningen.
Samtalerne finder sted fredag den 26. juni 2026.
Ansættelsesudvalget vil bestå af en tillidsrepræsentant samt afdelingsleder Tanja J. M. Møller.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den overenskomstberettigede organisation.
Der indhentes straffeattest samt reference ved eventuel ansættelse.
Afdeling: Bofællesskabet Thorvaldsensvej
Ansøgningsfrist: 24 June 2026
Placering: Thorvaldsensvej, 14, 9700, Brønderslev, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: