Get latest jobs before others

Vikar for reservelæge ved demensambulatoriet på Neurologi, AUH

Region Midtjylland



En stilling som vikar for reservelæge i 9 mdr. ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi er ledig til besættelse pr. 1. august 2026 eller snarest herefter.

Neurologi er et spændende speciale med mange forskellige muligheder - fra det akutte til langvarige kroniske forløb. Afdelingen varetager forløb for patienter med meget forskellige sygdomsbilleder, der spænder lige fra almindelige neurologiske tilstande til sygdomme, der kræver højt specialiserede udredninger og behandlinger.

Vi arbejder i tværfaglige teams opdelt efter kerneområder

  • Neurovaskulære sygdomme
  • Epilepsi
  • Dissemineret sklerose
  • Neuromuskulære sygdomme
  • Bevægeforstyrrelser
  • Demens
  • Smerte
  • Amyotrof lateral sklerose
  • Hovedpine
  • Søvn

Neurologi søger aktuelt en læge, der brænder for neurologi og har lyst til at afprøve længere tids virke i et fast ambulatorium. Stillingen er knyttet til demensambulatoriet, hvor du efter oplæring får klinisk arbejde med udredning af patienter med gode muligheder for supervision og træning af dine neurologiske færdigheder. Stillingen kræver du min. har en godkendt KBU-uddannelse. Kandidater med klinisk erfaring som f.eks. gennemført I-lægestilling i neurologi vil blive foretrukket.

Hvis du har forskningsmæssige ambitioner, er der mulighed for at deltage i afdelings forskningsmiljø, men primært lægger vi vægt på udvikling af de kliniske kompetencer og uddannelse til selvstændigt at kunne arbejde med udredning og behandling af demens patienter.

Der er som udgangspunkt ikke knyttet vagtfunktion til stillingen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Trine Tandrup på tlf. 7845 4240.

Her kan du læse mere om afdelingen https://www.auh.dk/afdelinger/neurologi/

Ansøgningen sendes elektronisk via link.

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 25. juni 2026.

Samtalerne vil ligge 29. juni 2026 efter kl. 14.30.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.

Afdeling: Neurologi

Ansøgningsfrist: 25 June 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (25 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3061366//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.