Get latest jobs before others

Sygeplejerske søges til fuldtidstilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnit 3

Region Midtjylland



På sengeafsnit 3 får du mulighed for at yde neurorehabiliterende sygepleje på højt fagligt niveau i en tværfaglig kontekst, hvor alle faggruppers perspektiver er vigtige, og hvor vi sammen med patienten arbejder på at opnå de bedste resultater. Så ønsker du en arbejdsplads med tæt relations arbejde og samarbejde med patient og pårørende? Ønsker du en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder? Og ønsker du en arbejdsplads, hvor vi alle er optaget af at bidrage til gode arbejdsmiljø?
Så har vi en fast stilling som sygeplejerske ledigt pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter og vores vagtplanlægger gør altid hvad hun kan, for at imødekomme dine ønsker.

Hvad kan vi tilbyde
Du vil blive tilknyttet en mentor og derudover får du introduktion og sidemandsoplæring i afsnittet ved specialeansvarlige sygeplejersker samt øvrige kollegaer - herunder fysio- og ergoterapeuter. Den øvrige sygeplejegruppe består af særdeles kompetente og erfarne kollegaer som over en årrække har dygtiggjort sig i at rehabilitere svære og komplekse kognitive, følger efter hjerneskade, så der er god sparring at hente i hverdagen.

Du vil også få introduktion i vores uddannelsescenter, hvor fokus er på, hvordan man forstår den hjerneskadede patient. Her udbydes undervisningsdage, der strækker sig over det første års ansættelse og bl.a. introducerer til emner som neuropædagogik, konfusion, dysfagi, selvbeskyttelse og mange flere.

Som sygeplejerske på Sengeafsnit 3 bliver du en del af en dygtig og dedikeret personalegruppe, der tværfagligt arbejder systematisk og målrettet med højtspecialiseret neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og de pårørende. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen. Hver patient tildeles ved indlæggelse et primært team der består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlige læge. Teamet suppleres med talepædagog, neuropsykolog, socialrådgiver og diætist.

Om os
Vores afsnit med 10 sengepladser, der er en del af det kognitive subspeciale, er fagligt velfunderet og har et højt engagement i opgaven med rehabiliteringen af patienter med svære erhvervede hjerneskader. De kognitive forstyrrelser er særligt markante i den første periode af indlæggelsen, ofte med konfusion og ind i mellem agitation i forskellige grader.

Neurorehabiliterende sygepleje har fokus på relations arbejde, forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabilitering er fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdagsaktiviteter med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet.

De sygeplejefaglige fokusområder i specialet er meget varierende og omhandler blandt andet udredning og behandling af inkontinens og ernæring, pårørendearbejde samt opgaver i forbindelse med komplekse medicinske følgetilstande. Herudover er der mange pædagogiske udfordringer i forhold til patienternes kognitive problematikker, et område hvor fantasi og kreativitet er nøgleordet.

Vi forventer at

  • Du ønsker at arbejde med højtspecialiseret neurorehabiliterende sygepleje
  • Du ønsker at løse opgaverne i fællesskab og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Du er kreativ og iderig, når det gælder at nytænke den sygeplejefaglige tilgang til patienten
  • Du er fagligt velfunderet, og kan byde ind i et tæt tværfagligt teamarbejde omkring den enkelte patient
  • Du har mod på at arbejde med mennesker med forskellige kognitive udfordringer, herunder konfusion og indimellem agiteret adfærd
  • Du ønsker at indgå i tæt samarbejde med kriseramte pårørende

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Se nærmere om Hammel Neurocenter her Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mie Weinrich, mail: [email protected] eller telefon +4578419260

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 25-06-2026
Dato for samtaler 29-06-2026

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Neurocenter Sengeafsnit 3 - RHN

Ansøgningsfrist: 25 June 2026

Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (25 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3062107//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.