Bliv Business Application Specialist (Food) hos ISS Danmark
ISS Danmark A/S
DK
Jun 12, 2026
Casual
Hybrid
Søborg, DK, 2860
Kan du lide at få systemer til at køre gnidningsfrit – samtidig med at du hjælper brugerne i hverdagen? Har du lyst til at spille en vigtig rolle i at sikre en platform, der er stabil, kan vokse og er klar til fremtiden? Er du typen, der skaber ro, overblik og struktur i den daglige drift?
Så kunne du være den Business Application Specialist, vi leder efter. Ansøg i dag og vær med til at drive en central digital platform hos én af landets største C25-virksomheder.
Om stillingen
Vi søger en engageret og detaljeorienteret profil, der motiveres af at skabe sammenhæng mellem Food, Processer og digitale løsninger i den daglige drift af vores food bestillingsplatform på tværs af flere lokationer.
I rollen får du en central opgave i at sikre, at platformen ikke blot fungerer teknisk, men også understøtter de operationelle behov i køkkenerne og de processer, der binder forretningen sammen. Du arbejder i krydsfeltet mellem systemopsætning, datakvalitet, support samt sikrer en stabil drift samt en stærk brugeroplevelse – hver eneste dag.
Du bliver bindeleddet mellem IT og forretningen, hvor du omsætter behov fra Food‑organisationen til effektive løsninger i platformen og sikrer, at processerne er ensartede og skalerbare på tværs af lokationer. Samtidig hjælper du brugerne med at navigere i systemet og få mest muligt ud af løsningen inden for vores fælles rammer.
Du bliver den naturlige go‑to person for platformen i det daglige og spiller en vigtig rolle i at sikre, at samspillet mellem mennesker, processer og teknologi fungerer optimalt – både i drift og i den løbende udvikling. Samtidig bidrager du til at sikre, at platformen er robust, kan skaleres og udvikles i takt med forretningens behov.
Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. indeholde:
- Sikre daglig support på systemet og hjælpe brugerne, når der opstår udfordringer
- Gennemføre godkendte ændringer i opsætningen inden for de fastlagte rammer
- Holde styr på data i systemet – fx lokationer, brugere, produkter og priser
- Følge med i driften og spotte fejl, risici eller gentagne udfordringer
- Hjælpe med opstart af nye lokationer, herunder test og kvalitetssikring
- Udarbejde guides, træningsmateriale og dokumentation, der gør det nemt at bruge systemet
- Indsamle feedback fra brugere samt driften og bidrage med konkrete forbedringer
Stillingen er placeret på vores danske hovedkontor i Søborg, og vi tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdssted og arbejdstid, men ser gerne at du er på kontoret, da det understøtter samarbejde og trivsel i teamet.
Pr. 1. oktober 2026 flytter vi til helt nye og moderne faciliteter i Lygtehusene på Fyrbødervej i København NV.
Om dig
Som Business Application Specialist forestiller vi os, at du besidder en kombination af følgende kompetencer og erfaring:
- Erfaring med systemopsætning og håndtering af data
- Forståelse for drift i food/restaurant og bestillings flows
- Stærk formidler, der kan gøre det tekniske let at forstå i praksis
- Trives med at samarbejde på tværs af lokationer, brugere og leverandører
- Behersker engelsk på et niveau, hvor du kan kommunikere klart både mundtligt og skriftligt
- Værdsætter klare rammer, standarder og ensartede arbejdsgange
Som person er du struktureret og har et naturligt øje for detaljen, og du trives med at få tingene til at fungere stabilt og smidigt i hverdagen. Du tager ansvar for dine opgaver og lægger vægt på at levere kvalitet – både i systemer og i de processer, du er en del af.
Du har en nysgerrig og proaktiv tilgang og er god til at finde løsninger, når der opstår udfordringer. Du motiveres og trives med at gøre en forskel for andre og er god til at forklare ting på en enkel og jordnær måde, så det bliver let at forstå og arbejde videre med. Samtidigt har du et godt blik for, hvor der er mulighed for at gøre tingene endnu bedre.
Hvem er ISS?
Vi er én af verdens førende leverandører af integrerede facility services. Med 300.000 kollegaer på globalt plan og 6.000 i Danmark fokuserer vi på at levere de bedste serviceoplevelser og skabe det arbejdsmiljø, vores kunder drømmer om. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Forenet af et løfte om enestående service stræber vi efter at skabe inkluderende arbejdspladser, fremme innovation og styrke virksomhedskulturen.
Vores medarbejderløfte er meget simpelt: ISS er et sted, hvor du kan være dig selv – et sted, hvor du kan ”Be who you are”, ”Become what you want” og ”Be part of something bigger”. Vi har ambitiøse mål for, hvordan vi arbejder, hvordan vi påvirker vores omgivelser, og hvordan vi behandler vores medarbejdere.
Vi tilbyder
En interessant og udfordrende stilling samt spændende karriere- og udviklingsmuligheder, både i din nuværende og fremtidige stillinger på tværs af organisationen.
En høj professionalisme, engageret ledelse og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.
En kompensationspakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, og et fantastisk socialt netværk.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Head of Food Product & Performance, Morten Hassing, på +45 31252576 eller mail: [email protected].
Ansøgningsfrist
5. juli 2026
Vi afholder samtaler på kontinuerlig basis.
Det er ikke påkrævet at inkludere en motiveret ansøgning; dog opfordrer vi dig til at inkludere en kort beskrivelse i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling.
Vi forpligter os til en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces samt lige muligheder for alle ansøgere.
About ISS
We are one of the world’s leading providers of integrated facility services. With 300,000 colleagues globally, and 6,000 in Denmark, we focus on delivering the best facility services and creating the workplace that our customers dream of. The key word that binds us together is service. United by a commitment to exceptional service, we aim to create inclusive workplaces, foster innovation, and enhance company culture.
Our employee promise is simple yet powerful: ISS is a place to be you. Since 1901, ISS has been a people-first company. We seek to be a company of belonging and create places where people are respected, embraced, and valued for exactly who they are. Diversity and inclusion have always been in our DNA, and our diverse workforce has played a critical role of connecting people and places to make the world work better..
Follow ISS Denmark on LinkedIn, Instagram and Facebook if you want to learn more about our work culture and receive notifications about future job opportunities.
#APlaceToBeYou #LI-DNI
dk.issworld.com
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: