Get latest jobs before others

Børnehuset Sønderled søger pædagog som brænder for børnehavelivet

Kolding Kommune



Børnehuset Sønderled søger en relationsstærk og anerkendende pædagog til vores børnehave.

Brænder du for at skabe trygge relationer, stærke børnefællesskaber og meningsfulde hverdage for børn? Tror du på, at børn altid gør det bedste, de kan, og møder du dem med nysgerrighed, omsorg og høje forventninger til deres muligheder for deltagelse og udvikling?

Hos Børnehuset Sønderled søger vi en pædagog, der ønsker at tage et fagligt og relationelt ansvar i et hus, hvor nærvær, tryghed og høj pædagogisk kvalitet er fundamentet for det gode børneliv. Vi leder efter dig, som ser værdien i de små øjeblikke, tror på relationens betydning og ønsker at være en del af et engageret fællesskab, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Pædagog til Børnehuset Sønderled
Brænder du for at skabe stærke børnefællesskaber, trygge relationer og udviklende læringsmiljøer? Har du et anerkendende menneskesyn og lyst til at være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor kvalitet, nærvær og udvikling går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til Børnehuset Sønderled.

Vi søger en pædagog til vores børnehaveafdeling med opstart 1. august 2026 eller snarest derefter.

Hvem er vi?
I Børnehuset Sønderled er vi stolte af at være et mindre dagtilbud med plads til 12 vuggestuebørn og op til 65 børnehavebørn fordelt på tre stuer under samme tag. Den overskuelige størrelse giver os mulighed for at skabe tætte relationer, et stærkt fællesskab og høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.

Vi er et velfungerende dagtilbud med en stabil og engageret medarbejdergruppe, hvor de fleste har været ansat i mange år. Udskiftning er sjælden, og derfor er dette en særlig mulighed for at blive en del af et hus med stærke traditioner, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Hos os kender vi hinanden, tager ansvar for hinanden og bidrager aktivt til en kultur præget af tillid, omsorg og udvikling. Vi tror på, at trygge voksne skaber trygge børn, og at gode relationer er fundamentet for både læring, trivsel og fællesskab.

Vores pædagogiske fundament
I mere end 15 år har vi arbejdet ud fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), som er dybt forankret i vores praksis og menneskesyn. KRAP giver os et fælles fagligt sprog og konkrete redskaber til at arbejde systematisk med tidlig indsats, inklusion og udvikling af alle børns ressourcer.

Samtidig er vi i fuld gang med at implementere GROW som en del af vores pædagogiske fundament. Ved udgangen af juni har hele personalegruppen gennemført uddannelsen, og vi arbejder videre med at omsætte metoderne til praksis gennem fælles refleksion og faglig udvikling. Du får derfor en unik mulighed for at blive en del af et spændende udviklingsforløb fra starten.

I hverdagen er det gode børneliv omdrejningspunktet. Leg, kreativitet, fortællinger, musik, sprog, natur, udeliv, venskaber og børnefællesskaber fylder meget – både i de små og store fællesskaber. Vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Vi har desuden en meget engageret forældregruppe og en aktiv forældrebestyrelse, som bidrager positivt til husets liv og udvikling.

Vores værdier og menneskesyn
I Sønderled møder vi børn med respekt, nysgerrighed og tro på deres intentioner. Vores pædagogiske praksis bygger blandt andet på følgende principper:

  • Ikke hvad som helst skal anerkendes – men altid hvem som helst.
  • Børn gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger de har.
  • Al adfærd giver mening, når den forstås i den rette sammenhæng.
  • Alle børn skal opleve at kunne deltage og mestre fællesskabet – dog med forskellige forudsætninger.
  • Vi er tydelige voksne, der samtidig møder børn med varme og omsorg.
  • Vi arbejder for, at alle børn oplever trygge relationer, nærhed og anerkendende voksne.
  • Vi tror på, at vores ro smitter. Når voksne regulerer sig selv, skaber vi et nervesystem, børnene kan spejle sig i.
  • Fejlafstemninger kan ske og er en naturlig del af relationer – det afgørende er, at vi genafstemmer og genetablerer kontakten.

Vi søger en pædagog, som

  • Er uddannet pædagog – erfaren eller nyuddannet. Det vigtigste er, at du er den rette til jobbet.
  • Brænder for arbejdet med børn og for at skabe tryghed, nærvær og stærke relationer.
  • Er fagligt nysgerrig og motiveret for løbende udvikling – både af dig selv og vores fælles praksis.
  • Har kendskab til eller interesse for KRAP og GROW.
  • Ser samarbejde og fællesskab som en styrke – både i personalegruppen og i samarbejdet med forældrene.
  • Værdsætter struktur og tydelige rammer som grundlag for trivsel og udvikling.
  • Er kreativ og ser æstetiske og skabende processer som en vigtig del af børns læring.
  • Har lyst til at arbejde med natur, bæredygtighed og udeliv samt tage på ture ud af huset – måske på ladcykel med børnene.
  • Finder glæde i musik, sang og fælles oplevelser med børnene.
  • Kan arbejde selvstændigt og bringe egne kompetencer aktivt i spil.
  • Bidrager med godt humør, positiv energi og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag.
  • Tager ansvar, ønsker medindflydelse og aktivt bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • Et mindre dagtilbud med nærhed, overskuelighed og stærke relationer.
  • En engageret og stabil personalegruppe med høj faglighed.
  • Et tydeligt pædagogisk fundament baseret på KRAP og GROW.
  • Mulighed for faglig udvikling og medindflydelse.
  • Et hus, hvor fællesskab, arbejdsglæde og kvalitet prioriteres højt.
  • Et tæt og positivt samarbejde med forældre.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt.- skriv i ansøgningen hvis du har andre præferencer

Tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.

Samtaler afholdes den 30. juni 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i Børnehuset.

Du er velkommen til at kontakte leder Trine Maria Ebbesen på tlf 30460980 for en eventuel rundvisning og ved spørgsmål.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: d. 26. juni 2026

Afdeling: Sønderled 13 6000 Kolding

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kolding Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (26 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kolding Kommune

Main office: Akseltorv 1, 6000 Kolding

Kolding Kommune ligger i Trekantområdet og er en af Sydjyllands største kommuner med et stærkt uddannelses- og erhvervsmiljø samt en central placering i Danmark. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere, virksomheder og lokalsamfund og lægger vægt på innovation, samarbejde og faglig udvikling.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3063058//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.