Get latest jobs before others

Sygeplejerske

Diakonissestiftelsen



Diakonissestiftelsens Hospice søger sygeplejerske med lyst til specialiseret palliation
Diakonissestiftelsens Hospice søger lige nu en sygeplejerske med lyst til at arbejde sammen med os inden for specialiseret palliation. Et speciale vi er stolte af, og som på smukkeste vis forener etik og sygepleje med faglighed og medmenneskelighed.

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge i skiftende vagter. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Diakonissestiftelsens Hospice har plads til 16 indlagte patienter og et udgående hospiceteam, der varetager den palliative indsats for hjemmeboende patienter. Den ledige stilling er til Hospice.

Dine kolleger bliver et team bestående af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, musikterapeut, kokke, præst, socialrådgiver, sekretærer og teknisk personale. Vi har desuden en gruppe af frivillige, der er en stor del af vores hus og gør en stor forskel for vores patienter.

Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang og idé om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for både patienter og pårørende.

Kvalifikationer:
Vi søger en sygeplejerske, som:

  • har lyst til at fordybe sig i den specialiserede palliation.
  • er sygeplejefagligt velfunderet, reflekteret og engageret.
  • tager ansvar for og bidrager til den faglige udvikling.
  • er god til at bevare overblikket
  • har et personligt overskud og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer.
  • har gode kommunikationsevner.

Vi tilbyder:

  • Du vil blive tilknyttet en mentor i de første seks måneder af din ansættelse. Mentorordningen skal bidrage til, at du føler dig taget godt imod og bliver en velintegreret del af vores hus – både fagligt og socialt.
  • Fokus på faglig og personlig udvikling gennem intern undervisning, kursusaktivitet, dagligt makkerskab med en kollega, faglig vejledning og supervision.
  • En erfaren personalegruppe med stor fællesskabsfølelse. Vi kan lide at være sammen, også i sociale sammenhænge udenfor hospice.

Arbejdstid:
Skiftende vagter med weekendvagt enten hver anden eller tredje uge. Du har mulighed for indflydelse på din vagtplan.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR.

Om arbejdspladsen:
Vores vision er vedvarende at udvikle og bevare Hospice på en måde, hvor patienter og pårørende oplever at der er nærvær, gode rammer og empatiske og kompetente medarbejdere. Vi mener at palliation er en faglig indsats der skal baseres på viden, træning og tværfaglig koordinering.

Vi gør meget for at sikre det gode arbejdsmiljø gennem respekt for hinandens faglighed, kompetencer og forskelligheder. Vi prioriterer tid til faglige diskussioner, etisk refleksion og tværfaglige konferencer, som vi ved medvirker til at bevare hospice som en sund og dynamisk arbejdsplads.

På Hospice har vi stor glæde af at arbejde i æstetiske rammer i vores smukke hus. Huset giver gode forhold for både patienter, pårørende og personale.

Det praktiske:
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maria Scheutz eller hospicechef Jesper Grud Rasmussen telefon: 38 38 49 49. Du er også meget velkommen til at komme forbi og se Hospice.

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 13. august 2026 kl. 23.59.

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 17. august og onsdag d. 19. august 2026.

Yderligere oplysninger finder du på vores hjemmeside: www.diakonissestiftelsen.dk/hospice

Ansøg her

Ansøg her

Kontakt os:
Diakonissestiftelsens Hospice
Dronningensvej 24
2000 Frederiksberg

Jesper Grud Rasmussen

Hospicechef

+4538384990

[email protected]

Ansøg her

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Diakonissestiftelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Diakonissestiftelsen

Main office: Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Dagligt leverer vi omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3063763//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.