Get latest jobs before others

Kan du få både tal og elever til at spille? Vipperød Skole søger en indskolingslærer til matematik, naturfag og idræt

Holbæk Kommune



Brænder du for at engagere elever og skabe gode skoledage, så er det måske dig, vi søger til Vipperød Skole.

Kort om stillingen
Vi søger nemlig en lærer på fuld tid, som har lyst til at undervise i matematik og idræt i både 1. og 4. klasse samt kristendom og natur/teknologi i 1. klasse. Du bliver tilknyttet de to klasser og får dermed mulighed for at arbejde tæt med eleverne over tid og være en central del af deres hverdag.

Stillingen rummer også 6 timer til specialundervisning i matematik, hvor du får mulighed for at arbejde målrettet med elever, der har brug for en ekstra hånd. Derudover har du mulighed for at blive fagudvalgsforperson for matematik og naturfag, hvor du sammen med kolleger er med til at sætte retning og udvikle fagene på skolen.

Stillingen er ledig, fordi vores nuværende lærer har valgt at skifte branche – og vi søger derfor en lærer, der har lyst til at tage stafetten videre og sætte sit eget præg.

Hvem er du?
Du er både fagligt stærk og relationelt kompetent. Du er tydelig i din klasserumsledelse og formår at skabe ro, struktur og et trygt læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til at deltage og udvikle sig. Samtidig har du blik for det enkelte barn og evner at opbygge stærke relationer – også når det bliver svært.

Du brænder for dine fag og er nysgerrig på, hvordan undervisningen kan udvikles, så den motiverer og engagerer eleverne. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at samarbejde tæt med dine kolleger og tage del i et fælles ansvar for både trivsel og læring. Du skal have øje for alle elever – også dem, der har brug for ekstra støtte – og kunne skabe deltagelsesmuligheder for alle.

Om Vipperød Skole
På Vipperød Skole har vi ca 410 elever fra 0. til 9. klasse. Her møder du glade og nysgerrige børn og en personalegruppe med høj faglighed og et stærkt engagement, som går lidt længere for fællesskabet. Vipperød og Ågerup Skole er én af 11 folkeskoler i Holbæk Kommune beliggende på to matrikler med en afstand mellem hinanden på 3 km. Matriklerne har fælles ledelse og vejledere.

Skolen er en vigtig del af lokalsamfundet, og vi har et tæt samarbejde med både forældre og lokale aktører. Det betyder, at du som lærer bliver en del af et fællesskab, der rækker ud over klasselokalet og ind i elevernes hverdag.

Vi arbejder i klasseteams, hvor lærere og pædagoger sammen tager ansvar for elevernes læring og trivsel. Hos os står du aldrig alene – samarbejdet er en naturlig del af hverdagen.

Du bliver en del af en skole med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både faglig sparring og humor. Du får mulighed for at præge udviklingen inden for matematik og naturfag og arbejde i en hverdag, hvor der er mening i det, du gør – hver dag.

Praktisk
Stillingen er på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 4. august 2026, og vi holder løbende samtaler, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning allerede nu. Vi holder ferie i juli måned, så kontakt os gerne senest onsdag i uge 27.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte en af vores pædagogiske ledere, og du er naturligvis også er velkommen til at kigge forbi på besøg:

Trine Sustmann Sørensen
Tlf.nr. 72362808
Mail: [email protected]

Karina Mouritsen
Tlf. nr. 26790556
Mail [email protected]

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Vipperød

Stillingstype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist:
4. august 2026

Ansættelsesdato:
Snarest muligt

Kontakter:
Trine Sustmann Sørensen
[email protected]

72362808

Karina Mouritsen
[email protected]

72367405

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Holbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Holbæk Kommune

Main office: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Workplace has right now 4 employees with higher educational background. In last periode they hired 2 candidates and 1 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3066602//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.