Get latest jobs before others

Er høj faglighed og gode ressourcer noget for dig? - så er du måske vores nye pædagog?

Region Hovedstaden



Er høj faglighed, gode ressourcer, supervision og et tværprofessionelt samarbejde noget for dig, - så læs videre.
Kamager søger 1 pædagog 32-37 timer om ugen.

Kamager er et velfungerende botilbud for 40 voksne beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som f.eks. autismespektrum forstyrrelser, epilepsi, Downs syndrom, Cerebral Parese og Angelmann. Vi er drevet af Region Hovedstaden og er beliggende på Amager.

En arbejdsplads med solide faglige ressourcer og dygtige engagerede kolleger. Vi bruger ressourcer og energi på at udvikle vores faglighed til beboernes behov og vores måde at organisere opgaverne på.

  • Du får mulighed for at medvirke til at udvikle og tilpasse den faglige tilgang til hver enkelt beboer, så vi kan levere en specialiseret indsats.
  • Du skal indgå i et selvledende team, med højt prioriteret og struktureret mødeaktivitet.
    Vi modtager ekstern supervision i både det faglige og i samarbejdets kunst.
  • Vi forventer at du deler din viden og har lyst til kompetenceudvikling, for vi prioriterer at benytte ressourcerne til det. Udviklingsmulighederne er rigtig gode her.
  • Vi insisterer på fleksibilitet og har derfor en særlig måde at tilrettelægge vores arbejdstider og tjenesteplanen på. Du får derfor stor indflydelse på din arbejdsplan indenfor aftalte rammer.
  • Du får et grundigt introforløb og løbende faglig sparring og du deltager i Kamager-uddannelsen.

Fleksibel arbejdstid
Vi arbejder i 6 ugers rul, i et fleksibelt tjenesteplanssystem, uden faste ”rulleplaner”. Du skal arbejde både dag-, aften-, weekend og helligdage (arbejdstiden er placeret i tidsrummet 7-23). Du byder selv ind med ønsker til din plan, og får derfor meget stor indflydelse på din arbejdstid efter det koncept, der er udarbejdet for selvvalgt arbejdstid. Der er rammer for hvor mange weekend- og aftentimer man skal levere i en plan, ligesom vi deles om helligdage.

Kamager som arbejdsplads
Kamager består af fem bo-teams med otte beboere i hvert. I hvert team er der 8-10 faste kollegaer, samt flere faste vikarer. Vi arbejder i medledende teams – uden afdelingsledere. Vores faglige tilgang tager afsæt i en neuropædagogisk referenceramme med vægt på Low Arousal og konfliktminimerende tilgang. Vi har fokus på den enkelte beboers behov for støtte, og tilpasser derfor hele tiden vores kommunikation, krav, målsætninger og metoder. Vi vægter samarbejdskompetencer og vi benytter metaforer fra De-tre til at tale om det, der kan være svært at tale om. Vi insisterer på at ville lade faglighed og samarbejde gå hånd i hånd.

Vores ønsker og forventninger til dig
Om du er erfaren, ung eller ældre og måske har fået lyst til at skifte spor, er mindre vigtigt for os. For os er det vigtigste at du har mod på at støtte beboerne i alle aspekter af deres hverdag. Herunder hjælpe med alle funktioner omkring personlig pleje (eks: bad, vask og bleskift) og hygiejne, måltider, lettere rengøring, ledsage ved indkøb, administration af beboernes økonomi, behandling ved sygdom samt deltagelse i aktiviteter og ferie - det vil sige rundt om hele beboerens liv.

Du har gode kommunikative evner. Organiseringen i medledende teams betyder at teamet selv planlægger, koordinerer og tager ansvar for at handle på opgaverne. Forudsætningen for at denne arbejdsform lykkes kræver tydelig kommunikation mellem kollegaer, gode og strukturerede møder samt at man er god til at give og modtage feedback.

  • Vi foretrækker, at du har kørekort.
  • Kamager er helt røgfrit i arbejdstiden og på matriklen.
  • Viden om autisme er en fordel og ellers kan den tilegnes.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller den 1. september/1. oktober 2026.

Send os din ansøgning – senest den 21. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, suppleret med Kamagers lokalt forhandlede aftaler.

Ansættelsen sker efter indhentelse af tilfredsstillende referencer og straffeattest.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Kamager på 38668181 på hverdage mellem kl. 8.00 – 14.00.

Se den lille film om Kamager. https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/secret/88390775/801136deeb3b54134a13de6777aa3fb3

Ansøgningsfrist: d. 21. august 2026

Lokation: Den Sociale Virksomhed

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3067116//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.