Get latest jobs before others

Bliv forretningsorienteret jurist i Nykredit Portefølje Administration

Nykredit



Vil du bygge videre på et solidt juridisk fundament og sætte dit eget aftryk på Danmarks største investeringsforvaltningsselskab? Motiveres du af at arbejde tæt på forretningen i et komplekst reguleret område med mange interessenter? Så er det måske dig, vi leder efter.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som jurist i Client & Board Management i Nykredit Portefølje Administration.

Din rolle og ansvar
Som jurist i Client & Board Management bliver du en sparringspartner og et centralt bindeled mellem kollegaer, direktionen og bestyrelser. I din rolle er du klar til at tage ejerskab for udviklingen af foreningernes juridiske dokumenter. Gennem din faglighed og daglige arbejde er du med til at definere de juridiske og investeringsmæssige rammer for foreningerne og sikre den lovpligtige investorinformation.

Dit primære ansvarsområde:

  • Løbende udarbejde og opdatere fondsjuridiske dokumenter, herunder vedtægter, prospekter, PRIIP KID, politikker, forretningsordener og direktionsinstrukser.
  • Tilpasse og udvikle juridiske dokumenter i takt med regulatoriske ændringer og forretningsmæssige behov i tæt samarbejde med vores juridiske afdeling.
  • Vedligeholde og udvikle dokumenthåndtering med fokus på kvalitet og compliance samt understøtte et solidt kontrolmiljø.
  • Inspireres af nye teknologier, såsom AI, for at optimere dokumenthåndteringen og optimere compliance-arbejdet.
  • Samarbejde og fungere som sparringspartner for interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder, bestyrelser og direktion.
  • Agere centralt bindeled mellem interne og eksterne kontrolfunktioner – herunder revision, compliance og myndigheder – og derigennem opnå dybdegående forretningsforståelse.
  • Koordinere bestyrelseshåndtering, herunder behandle bestyrelsesmateriale og deltage i bestyrelsesmøder.

Er det dig, vi leder efter?
Du er en struktureret og detaljeorienteret jurist, der tager ansvar for dine opgaver og driver dem sikkert i mål. Du har en solid forståelse for regulatoriske krav, finansielle produkter og compliance. Du tager ansvar for dit område og sikrer, at det opfylder de højeste standarder for kvalitet. Du formår at kombinere overblik med effektive processer, der løbende tilpasses i takt med ændringer i reguleringen. Derudover ser vi, at du:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.merc.jur,
  • har flere års relevant erfaring, fx inden for håndtering af fondsdokumenter, compliance inden for investeringsforeninger eller en lignende reguleret sektor,
  • har en analytisk, detaljeret og struktureret tilgang - du skaber orden i komplekse processer og går ikke på kompromis med fagligheden eller kvaliteten,
  • har en praktisk tilgang til arbejdet – du er villig til at tage fat på både komplekse og rutineprægede opgaver, hvor præcision er altafgørende,
  • har ejerskab – du tager ejerskab og arbejder målrettet med at udvikle området i takt med ændringer i lovgivning og forretningsbehov,
  • er samarbejdsorienteret og relationsskabende – du befinder dig godt med mange relationer og er en dygtig formidler i skrift og tale.

Dit nye team
Nykredit Portefølje Administration A/S er et investeringsforvaltningsselskab med over 1.200 mia. kr. under administration. Vi tilbyder etablering og administration af investeringsforeninger og kapitalforeninger.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og trivsel er i højsædet. Du indgår i et team med god holdånd og syv engagerede kolleger, der arbejder målrettet med professionelle løsninger.

Vi værdsætter engagement, en uformel omgangstone og et godt samarbejde, så vi sammen skaber gode resultater. Vi lægger stor vægt på en hverdag, hvor der er plads til forskellighed, gensidig respekt og åben dialog.

Du vil opleve en kultur, der bygger på tillid og støtte, hvor vi fejrer fælles resultater og løbende deler viden for at nå vores fælles mål.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Head of Client & Board Management, Wadih Khalil på tlf. 26 24 49 78, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nykredit



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nykredit

Main office: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3068554//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.