Get latest jobs before others

Lærere søges til Hvalsø Skole

Lejre Kommune



Center for Børn og Læring, Hvalsø Skole
Hvalsø Skole søger lærere

Hvalsø Skole søger dygtige og engagerede lærere. Vi søger blandt andet dansk og matematiklærer til indskolingen. Derudover søger vi lærere til: Engelsk, madkundskab, støtte- og specialundervisning, samt håndværk og design.

Du bliver en del af et godt og velfungerende team, hvor samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende. Samarbejdet er derfor også uundværligt for dig. Vi søger kollegaer, der har mod på at sætte egen praksis i spil, og udvikle den i samspil med kollegaer og ledelse.

Vi vægter derfor at du;

har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret vil bidrage positivt og anerkendende på arbejdspladsen er udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Om jobbet:

Som lærer får du en central rolle i elevernes skoleliv, hvor vi har fokus på tryghed, læring og trivsel, gode oplevelser og stærke fællesskaber. Vi arbejder blandt andet med sprog og tidlig læsning, sociale kompetencer, relationer og legende tilgange.

Hvem er vi?

Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Det betyder tæt samarbejde i årgangsteam samt afdelingsmøder med fokus på pædagogisk udvikling.

På skolen går 700 søde elever, og vi huser ca. 80 medarbejdere. Hvalsø Skole ligger i et dejligt område med masser af fantastiske udearealer og natur. Skolen er beliggende lige ved Hvalsø Station.

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive en del af en indskolingsafdeling, hvor du er med til at sætte dit præg på undervisningen sammen med motiverede og ambitiøse lærere og pædagoger. Vi ser frem til nye faglige og pædagogiske input fra dig. Dagligdagen er præget af et tillidsfuldt arbejde fyldt med grin og humor. Der er et rigtig godt og fagligt stærkt samarbejde mellem lærerne på årgangene. AKT-vejledere, læsevejledere, specialundervisere, supervisorer m.fl., bakker op om de enkelte teams og lærere. Vi har et velfungerende samarbejde med SFO og klubpædagoger samt en ledelse, der prioriterer at være tæt på undervisningen og teamsamarbejdet.

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte Skoleleder Lars Hansson på tlf. 29200161.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at kontakte os.

Ansættelsestidspunkt:
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og senest den 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid

Startdato
1. september 2026

Løn
Efter gældende overenskomst

Antal ledige stillinger
2

Beskæftigelsesgrad
37

By
Hvalsø

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/105

Publiceret
24.06.2026

Sidste ansøgningsdag
19.08.2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lejre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 October 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lejre Kommune

Main office: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune ligger på Midtsjælland mellem Roskilde, Holbæk og Ringsted og er kendt for sine mange landsbyer, naturskønne omgivelser og stærke lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på nærhed, samarbejde og bæredygtig udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3068768//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.