Get latest jobs before others

Kom med på holdet som en relationsstærk pædagog i Tumlehøjens børnehave!

Aarhus Kommune



Tumlehøjen søger en uddannet pædagog på 37 timer til vores børnehave. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Om Tumlehøjen
Tumlehøjen er en del af Tovshøj Dagtilbud, som består af syv integrerede institutioner. Vi er placeret i et område med stor mangfoldighed, og vores pædagogiske opgave afspejler dette med fokus på høj faglig kvalitet, tidlig indsats, sprog, selvregulering, trivsel og et udvidet forældresamarbejde.

Tumlehøjens motto er:
”En god dag – hver dag – resten af livet”
Det er ikke bare en ambition – det er en forpligtelse i vores daglige arbejde. Vi ved, at børns trivsel og udvikling afhænger af nærværende, engagerede og relationelt stærke voksne og det er netop det, vi insisterer på at være.

Vi er en integreret institution med både vuggestue- og børnehavegrupper, og vi arbejder målrettet på tværs af huset. Vi er samtidig i gang med en udviklingsproces med en nyere organisering, hvor vi løbende justerer og forbedrer vores praksis. Hos os er “plejer” ikke styrende, vi er optaget af udvikling, refleksion og faglig nysgerrighed.

Vores pædagogiske tilgang
I Tumlehøjen arbejder vi ud fra et tydeligt børnesyn:
Børn gør det bedste, de kan og når de ikke gør det, vi forventer, er det vores opgave at lære dem det.

Vi bestræber os på, at børnene oplever os som deres største fans, voksne der vil dem, forstår dem og hjælper dem sikkert videre, når de møder modstand.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Stærke børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle.
  • Systematiske og vidensbaserede læringsmiljøer.
  • Sprogarbejde og selvregulering.
  • Tæt og forpligtende forældresamarbejde.
  • Brug af faglig sparring, herunder vejledere og Marte Meo.

Din profil – vi søger en pædagog, der:

  • Er fagligt dygtig og ambitiøs og vil være med til at udvikle kvaliteten i praksis.
  • Ser relationen som kernen i det pædagogiske arbejde.
  • Har et børnesyn, hvor du som voksen tager ansvar for relationen.
  • Kan arbejde systematisk og refleksivt med læringsmiljøer.
  • Har gode samarbejdsevner og overblik.
  • Kan arbejde med både børnegruppen og det enkelte barn.
  • Er skriftligt velfunderet og kan arbejde med handleplaner.
  • Har mod på og lyst til at arbejde i et miljø med mangfoldighed og komplekse opgaver.

Hvis du brænder for at gøre en forskel for børn – også dem i udsatte positioner – så er det måske dig, vi leder efter.

Derfor skal du vælge os
I Tumlehøjen bliver du en del af:

  • En mangfoldig og dynamisk børnegruppe.
  • En engageret personalegruppe med høj faglighed og plads til humor.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi er optaget af at spille hinanden gode.
  • Et dagtilbud med høje faglige ambitioner.
  • Løbende sparring, vejledning og kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Vi vil rigtig gerne møde dig, så ring endelig, hvis du vil komme på besøg eller hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte pædagogisk leder Iben Leimann på tlf. nr. 41 85 78 74

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 14-08-2026

Vi indkalder og afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning sendt.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: DII Tumlehøjen

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Placering: Jernaldervej 3A, 8210, Aarhus V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3071025//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.