IKT-leder og BIM-koordinator
Norconsult Danmark A/S
- Fast stilling
- Ansøgningsfrist: 30.08.2026
Arbejdssted: Herlev og Roskilde
Vil du være med til at drive den digitale udvikling i byggeriet?
Vi søger en engageret og fagligt stærk IKT-leder og BIM-koordinator, der brænder for digital projektering, samarbejde og kvalitet. Du får en central rolle i vores projekter, hvor du sikrer, at digitale processer understøtter et effektivt og værdiskabende projektforløb – fra de første skitser til aflevering.
Du bliver en vigtig sparringspartner for projektledere, projekterende og eksterne samarbejdspartnere og skal bidrage til Norconsults udvikling og implementere digitale arbejdsmetoder, der skaber værdi for både kunder og kolleger.
Dine primære arbejdsopgaver
- Varetage rollen som IKT-leder på byggeprojekter i henhold til gældende krav og aftaler.
- Koordinere BIM-processer på tværs af fagdiscipliner.
- Udarbejde og vedligeholde IKT-aftaler og BIM-udførelsesplaner.
- Sikre kvaliteten af digitale modeller og informationsleverancer.
- Gennemføre modelkontrol og kollisionskontrol.
- Understøtte projektteams med digitale værktøjer og arbejdsmetoder.
- Bidrage til udviklingen af virksomhedens digitale strategi, standarder og arbejdsgange.
- Undervise og sparre med kolleger om BIM, IKT og digital projektering.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller tilsvarende.
- Har erfaring med IKT-ledelse og BIM-koordinering på byggeprojekter.
- Har indgående kendskab til digitale projekteringsprocesser.
- Har erfaring med en eller flere af følgende platforme:
- Autodesk Revit
- Navisworks
- Solibri
- Forma (ACC)
- Dalux/byggeweb/iBinder
- Har kendskab til åbne BIM-standarder som IFC, BCF og informationsleverancer.
- Arbejder struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst.
- Er god til at kommunikere og skabe samarbejde på tværs af fagligheder.
- Har lyst til at udvikle både mennesker og digitale processer.
Vi tilbyder
- En central rolle i en virksomhed med fokus på digital udvikling.
- Spændende og varierede byggeprojekter.
- Stor indflydelse på udviklingen af virksomhedens digitale arbejdsmetoder.
- Dygtige kolleger med høj faglighed og et stærkt samarbejde.
- Gode muligheder for efteruddannelse og certificering.
- Fleksible arbejdsforhold og fokus på balance mellem arbejde og privatliv.
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
- Mulighed for medarbejderaktier i Norconsult.
- Aktiv personaleforening med alt fra fredagsbar til skitur.
Om dig
Du er nysgerrig på ny teknologi og motiveres af at skabe struktur og overblik i komplekse projekter. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives med at koordinere mange interessenter. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og deler din viden med kolleger.
Ansøgning
Har stillingen fanget din interesse, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Norconsult i Danmark
Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 520 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Roskilde, Kolding, Grenå, Esbjerg, Silkeborg, Horsens og Smørum.
Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: