Get latest jobs before others

Beredskabskoordinator

Brønderslev Kommune



Beredskabskoordinator til Brønderslev Kommune – vær med til at styrke fremtidens lokale beredskab
Brønderslev Kommune sætter i disse år øget fokus på beredskab og robusthed i kommunen. Efter seneste kommunalvalg er der derfor etableret et nyt Klima- og Beredskabsudvalg, som sætter retningen for en styrket indsats på området.

Vi søger derfor en beredskabskoordinator, der kan være med til at skabe overblik, sammenhæng og udvikling i kommunens samlede beredskab og som kan omsætte ambitioner til konkrete løsninger i hverdagen.

Om stillingen
Som beredskabskoordinator får du en central rolle i at koordinere og videreudvikle beredskabsindsatsen på tværs af hele kommunen. Brønderslev Kommune arbejder allerede med beredskab, og har bl.a. udarbejdet 72-timers (3-døgns) beredskaber for hvert forvaltningsområde udover de lovpligtige beredskabsplaner. Vi søger dog en beredskabskoordinator, som kan sætte yderligere skub i beredskabsarbejdet ved at skabe overblik, styrke sammenhængen og løfte området til næste niveau.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelse, fagområder, institutioner og eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver vil være at:

  • skabe samlet overblik over kommunens beredskab og sikre en rød tråd på tværs af organisationen
  • koordinere beredskabsindsatsen på tværs af forvaltninger og fagområder
  • sikre inddragelse af Klima- og Beredskabsudvalget i beredskabsarbejdet
  • understøtte og videreudvikle eksisterende beredskabsplaner og 3-døgnsberedskaber
  • arbejde med etablering og udvikling af landsbysberedskab i kommunen
  • planlægge og gennemføre øvelser samt følge op med læring og forbedringer
  • rådgive ledelse og organisation om beredskab, krisehåndtering og forebyggelse
  • samarbejde med eksterne aktører som beredskab, politi, region og forsyningsselskaber

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har lyst til eller erfaring med beredskab, krisestyring eller lignende – gerne fra en kommune eller anden offentlig organisation.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har et stærkt projektledergen, der arbejder struktureret og kan skabe overblik i komplekse sammenhænge
  • kan navigere i en politisk styret organisation og skabe gode samarbejder på tværs
  • kan omsætte planer og krav til konkrete løsninger i praksis
  • har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af beredskabsområdet i Brønderslev Kommune.

Derudover tilbyder vi:

  • en nøgleposition tæt på både ledelse og politisk niveau, hvor du får reel indflydelse på retning og prioriteringer
  • en organisation med tydelig politisk opbakning til at styrke beredskabsområdet
  • mulighed for at arbejde både strategisk og operationelt – fra udvikling af koncepter til implementering i praksis
  • en rolle hvor du arbejder i krydsfeltet mellem politik, administration og drift
  • gode muligheder for faglig udvikling inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed
  • fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for selv at præge, hvordan arbejdet tilrettelægges
  • en hverdag med mening, hvor dit arbejde har direkte betydning for borgernes tryghed og kommunens robusthed
  • engagerede kolleger og samarbejdspartnere, der ønsker at løfte området i fællesskab

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Løn fastsættes efter principperne om lokal løndannelse og på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Stillingen er på fuld tid med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelsessted vil være Dronninglund Rådhus, men der vil forekomme opgaver og aktiviteter i Brønderslev Kommune generelt.

Tiltrædelse ønskes pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sekretariatsleder for Klima, Teknik og Kultur, Morten Strandberg, på telefon 61443428 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist
16. august 2026.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 20. august 2026.

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Afdeling: Klima og Teknik

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Placering: Rådhusgade, 5, 9330, Dronninglund, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brønderslev Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brønderslev Kommune

Main office: Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Brønderslev Kommune driver en organisation, der favner alt fra landdistrikternes særlige udfordringer til udvikling af de større byområder. Arbejdspladsen er bygget op omkring en række faglige centre, der sikrer driften af velfærd, teknik og myndighedsopgaver. Her er fokus på det tværgående samarbejde, hvor medarbejderne sammen skaber løsninger, der gør en direkte forskel for kommunens borgere i hverdagen.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3074201//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.