Get latest jobs before others

Vil du være med til at skabe den bedste skolestart for vores elever? Bliv børnehaveklasseleder på Tingbjerg Skole og Fritid (barselsvikariat)

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 07.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vil du være en del af en dygtig, sjov, nysgerrig og meget velfungerende personalegruppe i Grundskolen? Så er det måske dig, vi mangler.
Da én af vores dygtige børnehaveklasseledere skal på barsel, har vi en midlertidig stilling ledig.

Som børnehaveklasseleder på Tingbjerg Skole og Fritid, skal du sammen med det øvrige børnehaveklasseteam være med til at give vores yngste elever den bedst mulige start på skolelivet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med årgangens to øvrige børnehaveklasseledere, tre klassepædagoger og tre overgangspædagoger.

Du skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere fællesskabende aktiviteter og undervisning for en dejlig flok elever, og kunne samarbejde med deres forældre om at sikre den gode skolestart.

Vi søger en medarbejder, der

  • har erfaring med aldersgruppen, og som kan stå for klasserumsledelsen med understøttelse fra det øvrige team
  • er god til at planlægge aktiviteter og undervisning med blik for børnenes forskellige forudsætninger og behov
  • har gode skriftlige kompetencer og kan videreformidle vigtig viden til kollegerne
  • trives i samarbejdet med dygtige kolleger, og som selv søger sparring ved behov

Hos os får du

  • en skole i bevægelse, hvor dine idéer bliver taget seriøst
  • høje, positive forventninger – både til eleverne og til hinanden
  • et stærkt teamsamarbejde med faste ugentlige teammøder
  • engagerede kolleger, der deler viden, grin og ansvar

Lyder det som dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Kom og vær med til at gøre Tingbjerg Skole og Fritid endnu bedre – sammen med os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en midlertidig fuldtidsstilling. Tiltrædelse ønskes 1. september 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kristoffer Gregersen på 24 75 85 95, hvis du vil høre mere om stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Der holdes samtaler løbende.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3074298//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.