Get latest jobs before others

Farmakonom til Region Hovedstadens Apotek på Rigshospitalet Glostrup

Region Hovedstaden



– Fantastisk mulighed for at blive en del af vores fagligt stærke fællesskab, mens en af vores kolleger er på barsel

Hos Region Hovedstadens Apotek på Rigshospitalet Glostrup er der nu en sjælden mulighed for at blive en del af vores team, da en af vores kolleger skal på barsel.

Vil du arbejde på et af Danmarks mest specialiserede hospitaler – og samtidig gøre en forskel for patienterne? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som en del af vores team bliver du en vigtig medspiller i vores fælles kerneopgave:
at sikre, at den rette medicin er tilgængelig – til rette tid, i rette mængde og til rette patient.

En hverdag med variation og faglighed
Vores afdeling Klinisk Farmaci servicerer hele Rigshospitalet Glostrup. I alt har vi Medicinservice i 28 medicinrum, som dækker både sengeafsnit, akutafdelinger, operationsafsnit og ambulatorier. Rigshospitalet Glostrup er specialister inden for blandt andet reumatologi, øjne, hovedpine, sklerose og neurorehabilitering. Vi specialiserer os og arbejder tæt sammen med landets specialister.

Du får en alsidig arbejdsdag, hvor medicinservice er vores primære opgave.

  • Medicinservice – fokus på kvalitet og patientsikkerhed
  • Bestilling og opfyldning af medicin
  • Kontrol af opbevaring og udløbsdatoer
  • Optimering af medicinforbrug i samarbejde med afdelinger
  • Undervisning af plejepersonale i medicinanvendelse
  • Tværgående samarbejde på apoteket, herunder udviklingsopgaver

Det får du hos os

  • Et grundigt oplæringsprogram med erfarne mentorer
  • Løbende kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser
  • Rum og rammer til egen udvikling og nye idéer
  • Ansvar og mulighed for at præge egne opgaver
  • Et tæt tværfagligt samarbejde mellem farmakonomer og farmaceuter
  • En arbejdsplads med flad struktur og høj grad af sparring
  • Fokus på trivsel, udvikling og høj faglig kvalitet

Vi søger dig, som:

  • Trives med at arbejde i højt tempo og i en hverdag, hvor planer kan ændre sig
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Tager ansvar og følger opgaverne til dørs
  • Vil være med til at udvikle vores team og opgaver
  • Er fagligt nysgerrig og trives i dialog med læger og sygeplejersker
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver
  • Er en god kollega, der bidrager til fællesskabet
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams

Erfaring som færdiguddannet farmakonom er en fordel – gerne fra Klinisk Farmaci

For at lykkes i dette job, skal du kunne arbejde meget selvstændigt, og trives med at tage et stort ansvar. Du skal kunne planlægge din egen arbejdsdag, prioritere i dine opgaver, men samtidig være i tæt dialog med resten af dit team for at koordinere fælles opgaver. Du skal kunne jonglere en krævende hverdag med mange opgaver og flere omprioriteringer i løbet af dagen. Du skal have lyst til at øge kvaliteten og hele tiden udforske nye muligheder for at sikre patientsikkerhed og rationelt medicinforbrug.

Om os
På Rigshospitalet Glostrup er vi 7 farmakonomer og 1 farmaceut, der arbejder meget tæt sammen i et stærkt fagligt fællesskab. Vi har fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling – altid med patienten i centrum.

Vi arbejder i tråd med Regionens værdier: åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse: 1-årigt barselsvikariat med mulighed for forlængelse

Start: 1. oktober 2026 eller snarest muligt

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Stilling:
Farmakonom

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationerArbejdstid

Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mellem kl. 7–18)

Vi tilbyder flekstid.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Tine Yun Franzmann, tlf. 21 33 81 71

Farmakonom Yasemin Okur, tlf. 30 89 42 17

Ansøgning
Ansøgningsfrist: søndag d. 9. august 2026

Vi holder samtaler løbende.

Vedlæg venligst eksamensbevis.

Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026

Lokation: Region Hovedstadens Apotek

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3077170//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.