Lidl Danmark

I Lidl tilbyder vi dig et stærkt fundament at starte eller videreudvikle din karriere på. Som en del af vores verdensklasse hold, vil du komme med på en rejse med grænseløse muligheder. Vores stærke koncepter, fokus på uddannelse og klare karriereveje, kombineret med gode resultater og ambitioner om fortsat vækst bidrager til, at vi har en plan med dig. Det er din garanti for en god fremtid hos os. 


Indflydelse og fleksibilitet

Du får også indflydelse på det, der er vigtigt for dig, som for eksempel dine arbejdstider: Vi vil helst have A-mennesker til at åbne butikken og B-mennesker til at lukke, og tager du lange vagter giver det andre fridage. På hovedkontoret og vores to regionskontorer er der mulighed for at få hjemmearbejdsplads, og der er flere, der nyder den fleksibilitet, det giver i hverdagen.

Fokus på medarbejderne

I Lidl er vi vilde med discount. Men for at vi kan sikre de bedste priser, er det altafgørende for os at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Hos os får du en velfungerende arbejdsplads, hvor de ting, du skal bruge, bare fungerer. Vi er nemlig stolte af vores velafprøvede koncepter, fordi de giver dig overskud til at præstere. Sådan sørger vi for, at vi lykkes sammen. Og sammenhold er vigtigt hos os.

Når du starter i Lidl, starter du en karriere med branchens bedste kollegaer. Hver dag mødes vi i vores butikker, logistikcentre eller kontorer, smøger ærmerne op og giver alt, hvad vi kan for at levere Danmarks bedste indkøbsoplevelse. I en konkurrencepræget branche som vores leverer man verdensklasse retail, når man spiller sammen på kryds og tværs. Derfor er vi heller ikke i tvivl om, at sammenhold er vinderhold.

Grænseløse karrieremuligheder

Vi har en plan med dig. Fra din første arbejdsdag bliver du en del af et ambitiøst oplæringsforløb, vi er sikre på ikke fås bedre i den danske dagligvarebranche. Og det gælder for alle vores medarbejdere; om du er elev, graduate, butiks- eller lagermedarbejder, ledertalent eller erfaren specialist.

Du skal bevise, at du kan og vil, du skal opsøge og gribe mulighederne, og du skal fortælle os om dine drømme. Så sikrer vi, at du får den støtte, du behøver for at opnå succes. Vi har faste tidspunkter for, hvornår vi holder medarbejderudviklingssamtaler og vi har et omfattende udvalg af kurser.

Bliv en del af et verdensklasse team Lidl

Den første danske Lidl-butik åbnede i 2005. I dag har vi over 140 butikker i Danmark og en ambition om at runde de 200. Det er det samme høje ambitionsniveau, der har gjort os til Europas største dagligvarekæde og realiseret vores ekspansion til USA, vores online salg af varer i Kina og vores mere end 11.550 butikker fordelt i 32 lande verden over.

Vores nye hovedkontor er placeret ved Godsbanen i hjertet af Aarhus. Som medarbejder i Lidl kan du benytte dig af vores fitnesscenter, in-house massageordning, sund kantineordning med minimum 30 % økologi. Derudover har du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Læs mere her: Job & Karriere | Lidl Danmark



Praktikant hos Lidl


Billede

Start din karriere under studierne i Danmarks mest ambitiøse dagligvarekæde. Hvis du er ambitiøs, dynamisk og resultatorienteret, og hvis du drømmer om at tage ansvar og skabe resultater.


Read more

Studentermedhjælper hos Lidl


Billede

Start din karriere under studierne i Danmarks mest ambitiøse dagligvarekæde. Hvis du er ambitiøs, dynamisk og resultatorienteret, og hvis du drømmer om at tage ansvar og skabe resultater.


Read more



Lidl Danmark

Carl Blochs Gade 89, 8000 Aarhus

Vi er en succesfuld kæde af dagligvarebutikker, som ekspanderer kraftigt både inden for og uden for Europas grænser. I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs