GAME Denmark

GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt.

GAME arrangerer træninger og turneringer i street basket, gadefodbold, dans og parkour for børn og unge i udsatte boligområder over hele Danmark samt i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Aalborg og Viborg. Det er unge frivillige GAME Playmakers, der driver de lokale street events og træninger.

GAME arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

GAME Playmakers
GAME uddanner lokale unge fra boligområderne som GAME Playmakers. Uddannelsen ruster de unge til at drive ugentlige træninger i street gadeidræt og gadekultur i 33 GAME zoner i Danmark og 9 GAME zoner i Libanon. GAME Playmakers virker desuden som rollemodeller i de udsatte boligområder og er en vigtig del af de sociale forandringer, GAME arbejder for. 

GAME Streetmekka
København: I 2010 åbnede GAME i samarbejde med Københavns Kommune huset GAME Streetmekka i København. Her kan byens unge dyrke gadeidrætten indendørs i uformelle rammer året rundt. Den grundlæggende tanke bag huset er at skabe et tilgængeligt og fleksibelt tilbud til alle, som vil dyrke den selvorganiserede idræt.

Esbjerg: GAME Streetmekka Esbjerg er en af Esbjergs ældste industribygninger, som er undergået en forandring fra en elsket, men forfalden DSB remise til et råt og asfalteret hus til gadeidræt og gadekultur. GAME Streetmekka Esbjerg åbnede i januar 2016.

Aalborg:  I Februar 2018 åbnede GAME Streetmekka Aalborg på Kridtsløjfen 10 i Aalborg. Den gamle industribygning er nu omdannet til et råt og asfalteret gadeidræts- og kulturhus, hvor byens børn og unge kan komme og dyrke alt ved streetkulturen.

Viborg: GAME Streetmekka Viborg er nyeste skud på GAME Streetmekka-stammen. Den gamle Vestas-bygning i Viborg er nu omdannet til et råt og asfalteret gadeidræts- og kulturhus. 

GAME blev grundlagt af Martin Schultz, George M. Goldsmith og Simon Prahm. Organisationen ledes i dag af en frivillig bestyrelse og den daglige drift varetages af et dedikeret team af medarbejdere fra hovedkontoret på Enghavevej i København.




GAME Denmark

Enghavevej 82 D, 2450 København SV

GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og streetkultur. Vi uddanner unge til at drive træninger i streetbasket, gadefodbold og street dance i boligområder over hele Danmark, og i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Vi arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs