Get latest jobs before others

Analytisk proceskonsulent med flair for ITIL-principper til IT-afdelingen på DTU

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Har du erfaring med procesoptimering og styring af interne processer? Kunne du tænke dig at hjælpe DTU med at udnytte mulighederne i en digital omstilling? Så er du højest sandsynlig den, vi leder efter.
Har du erfaring med procesoptimering og styring af interne processer? Kunne du tænke dig at hjælpe DTU med at udnytte mulighederne i en digital omstilling? Så er du højest sandsynlig den, vi leder efter.

IT-afdelingen på DTU er på en spændende modenhedsrejse for at understøtte DTU’s digitale transformation. Vi sætter brugerens behov i centrum og tænker udefra ind. Derfor søger vi kollega til en nyoprettet stilling i Infrastrukturservice, som vil være med på den rejse.

Proaktiv med et analytisk mindset
Som proceskonsulent i Infrastrukturservice forventer vi, at du har en baggrund i og erfaring med at styre processer og udarbejde procesanalyser i større og mindre projekter. Du har en relevant analytisk baggrund og erfaring fra lignende stillinger. Vi ser gerne, at du er certificeret i ITIL-principperne, men det er ikke et krav. Du trives med at arbejde i en politisk organisation, og kan arbejde agilt - også når virkeligheden ændrer sig. Som IT-afdeling på et teknisk universitet forventer vi, at du tænker digitalisering ind i dine arbejdsopgaver og anvender disse i opgaveløsningen.

Du kan se dig selv i følgende:

  • Du har et analytisk mindset, og er god til at optegne komplicerede processer
  • Du kan facilitere en kortlægning af interne processer
  • Du udvikler procesanalyser og procestegninger – store og små
  • Du kan lave et sammenhængende end-to-end procesoverblik
  • Du kan drive og understøtte effektivisering af processer og arbejdsgange
  • Du er proaktiv, arbejder selvstændigt og får løbet opgaverne i mål

Et dedikeret team med et fælles mål
Du bliver en del af sektionen Infrastrukturservice, som har fokus på DTU’s IT-infrastruktur og support til hele universitetet såsom netværk, telefoni, forskningsinfrastruktur, cloudplatforme, klientplatforme, IT-service Desk, AV samt fokus på at være en velfungerende PC-arbejdsplads.

Mere specifikt vil du være en del af Drift-teamet, som varetager driftsstyringen af DTU ved at drive, udvikle og understøtte ITIL-processer i tværgående aktiviteter. Du vil være en del af et Driftsstyringsteam bestående af 3, som sætter en ære i at sparre med hinanden på tværs for at opnå den bedste synergi i opgaveløsningen. Vi sætter pris på en dialogbaseret og inddragende arbejdsgang for at skabe og opbygge et samarbejdende arbejdsmiljø.

Med reference til teamlederen for Drift, vil dine væsentligste arbejdsområder være:

  • Facilitere den interne procestankegang i sektionen
  • Kortlægge eksisterende interne arbejdsgange og identificere interne forbedringsmuligheder ved brug af ITIL
  • Udarbejde procesdokumentation, flowdiagrammer og implementere processer/arbejdsgange
  • Sikre digital understøttelse af interne processer og grundlag for kontinuerlig forbedring
  • Vedligeholde og videreudvikle strukturen for Proces Governance internt i sektionen
  • Sikre at processerne internt implementeres i sektionen
  • Løbende koordinering og samarbejde med IT-afdelingens forandringskonsulent og proceskonsulent samt kommunikationsmedarbejdere og læringsspecialister

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse, med et globalt perspektiv, er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed og ønsker, at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. Høj faglighed, din udvikling og din ansvarlige handlefrihed bliver således en naturlig del af dit nye job.

Din nye arbejdsplads bliver på DTU’s campus i Lyngby med fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere i staten, Prosa eller andet afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Dit arbejdssted bliver på DTU Campus i Lyngby. Startdato hurtigst muligt efter nærmere aftale.

Ansøgning og kontakt
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest fredag den 27. september 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for Klientplatforme i Infrastrukturservice, Kim H. Mortensen, på [email protected] eller 35 88 51 60.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.


More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2642397//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.