Get latest jobs before others

Fuldmægtig til barselsvikariat med fokus på ledelsesbetjening og forsknings- og uddannelsespolitik - Afdeling for Policy og Relationer

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



I policykontoret på DTU søger vi en barselsvikar til spædende opgaver relateret til DTU’s direktion og de ledelsesprocesser. Du vil bl.a. forberede møder og skrive referater, håndtere ad hoc administrative opgaver og policy-opgaver, samt bidrage til forberedelse af DTU’s deltagelse i Folkemødet.
Har du interesse for ledelsesprocesser – og styring? Er du nysgerrig på uddannelses- og forskningspolitik? Holder du af at arbejde struktureret, og er det naurligt for dig skabe overblik over tekst og data? Trives du med at understøtte og arbejde tæt på topledelsen? Hvis ja, så er det lige dig, vi leder efter som barselsvikar i policykontor på Danmarks Teknisk Universitet (DTU).

Om policykontoret
Du bliver kollega til 9 dygtige og engagerede medarbejdere i DTU’s policykontor, der er en del af afdelingen for Policy og Relationer, der beskæftiger godt 20 medarbejdere. Kontorets primære ansvarsområder er betjening af DTU’s bestyrelse og betjening af DTU’s direktion i forbindelse med interne og eksterne møder, deltagelse i udvalg, konferencer m.v. Kontoret understøtter ledelsen med data til DTU’s ledelsesprocesser og med policy-notater om universitets-, forsknings- og uddannelsespolitik og universitetets bidrag til digital og bæredygtig forandring i samfundet.

Kontoret står for afholdelse af DTU’s uddannelses- og forskningspolitiske topmøde og DTU’s deltagelse i Folkemødet. I kontoret udarbejder vi løbende analyser af forskningspolitiske tiltag og den samfundsmæssige betydning af teknisk forskning. Endelig administrerer vi udvalgte fonde i kontoret.

Om dig
For at trives i stillingen vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller mod på at arbejde med ledelsesbetjening. Dette inkluderer bl.a. referatskrivning, udarbejdelse af notater og præsentationer. Din interesse for uddannelses- og forskningspolitik i et universitetsperspektiv, samt forståelse for universiteternes betydning for samfundet, vil også være værdiful i jobbet, men ikke et krav.

Vi ser for os, at du er nyuddannet og at du har en relevant kandidatuddannelse og evt. erfaring inden for ledelsesbetjening samt policy- og analysearbejde, herunder arbejde med administrative processer, fx fra et studiejob.

Vi ser gerne, at du:

  • er stærk i skriftlig kommunikation, og at du kan formidle klart og forståeligt
  • er god til at holde styr på processer og deadlines, og at du er indstillet på at levere ledelsesbetjening af høj kvalitet
  • kan håndtere administrative processer selvstændigt og at du er god til samarbejde
  • er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
  • er drevet af at skabe resultater og forfølge de udviklingsmuligheder der er i jobbet.

Vi kan tilbyde, at du bliver en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitution og en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du bliver en del af et dynamisk hold, hvor vi arbejder tæt sammen og hvor arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor. Du får stor indflydelse på dine opgaver og fleksible rammer for arbejdet, og du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. Vi tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling i jobbet.

Opgaver vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spædende rolle med opgaver relateret til DTU’s direktion og de ledelsesprocesser. Du vil blandt andet forberede møder og skrive referater, forberede direktionens møder i regi af Danske Universiteter, håndtere ad hoc administrative opgaver og policy-opgaver, samt bidrage til forberedelse af DTU’s deltagelse i Folkemødet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen og du ansættes som fuldmægtig.

Forventet tiltrædelsesdato er 1. januar 2025. Barselsvikariatet er 6 måneder og arbejdsstedet er DTU Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. november 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør John Sarborg Pedersen på telefon 2367 3548 eller kontorchef Camilla Mørk på telefon 2246 9201.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2689949//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.