Vi starter med et lille scenarie. Du er gået ind i bageren, og på disken står en tallerken med stedets brownie. Det lille stykke smager vanvittigt godt, og du får lyst til at købe en hel kage.
Samme fornemmelse skal modtageren af din ansøgning gerne få efter endt læsning: De skal få lyst til mere. Deres nysgerrighed skal vækkes i en sådan grad, at de vil have dig ind til samtale for at se, hvem du er som person.
Ansøgningen - en smagsprøve på dig som person
Brandingekspert, foredragsholder og underviser i jobsøgningsmetode Ricki Nielsen beskriver kort sagt ansøgningen som en smagsprøve på den, der skriver den: ”Du skal give modtageren oplevelsen af, hvad du er for en person – hvordan du tænker, hvordan du arbejder, hvordan du er – kort sagt af, hvad man vil få, hvis man ansætter dig. Og du skal gøre det på en måde, så de får lyst til at se dig live,” forklarer han.
For ham betyder det ikke, at man skal se ansøgningen udelukkende som en vej ind til samtalen – og ikke som en direkte vej til jobbet: ”Jo mere du fokuserer på selve jobbet, når du skriver ansøgningen, jo større er sandsynligheden for, at du faktisk når til samtalen,” forklarer han.
Fokuser fremad
Ansøgningen skal supplere CV’et, der drejer sig om fortiden ved at tune dine kompetencer og kvalifikationer ind på en fremtid på den relevante arbejdsplads. Det betyder, at du skal kende så meget som muligt til job og virksomhed. Derfor advarer Ricki Nielsen jobsøgende mod at tro, at man ”bare lige” kan skrive en ansøgning. For det kræver et stort stykke arbejde at researche ordentligt.
”Det vigtigste ved en ansøgning er, at den er fremadrettet. Den skal vise virksomheden eller institutionen, hvad du vil bidrage med, hvis de ansætter dig. De to stykker papir – ansøgningen og CV’et – skal få dig til samtalen og gerne længere. Du har kun så lidt plads. Så lad være at bruge ansøgningspladsen på at gentage CV’et!”.
At fokusere på virksomhedens udfordringer og ressourcer kan også være en motivation i f.eks. en længerevarende jobsøgningsproces: ”For mange jobsøgende er det både grænseoverskridende og frustrerende konstant at skrive om sig selv – men sådan skal man heller ikke nødvendigvis tænke. En god ansøgning handler i virkeligheden mere om den virksomhed eller den arbejdsplads, hvor man søger job, end den handler om én selv. Den handler om, hvordan man som medarbejder vil agere og være en del af den virksomhed.”
Uopfordret ansøgning?
En uopfordret ansøgning starter ikke, som mange fejlagtigt tror, med den mail eller det stykke papir, man sender ind til virksomheden. I stedet er der tale om en længere proces, lyder det fra karriererådgiver ved SDU Erhverv, Syddansk Universitet, Paula Taina-Nielsen.
”Når man skal skrive en uopfordret ansøgning, handler det jo dybest set om, at man skal skabe et behov hos nogen, der endnu ikke ved, at de har det behov. Og det kræver en masse research om den virksomhed, man gerne vil arbejde for og om den jobtype, man er interesseret i at varetage for virksomheden,” siger Paula Taina-Nielsen. ”Den uopfordrede ansøgning giver først mening i det øjeblik, du forstår, at der er et potentielt behov, som DU kan opfylde, hos arbejdsgiveren.”
Hun foreslår netværksmetoden som den bedste start på en uopfordret ansøgning. Det handler om at forbinde sig med de rette mennesker på LinkedIn og finde de ”gatekeepers”, der kan lede til information og gerne interaktion med virksomheden eller dens ansatte.
”Man kan sige, at man i den uopfordrede ansøgningsproces altid – enten bogstaveligt eller i overført betydning – skriver sit eget jobopslag,” siger Ricki Nielsen, der også foreslår jobsøgende at søge efter gamle jobopslag hos den virksomhed, de gerne vil arbejde for.
”Det er en god måde at blive inspireret til at overveje både specifikke stillinger eller behov på en arbejdsplads,” siger han.