Det er blevet meget normalt at blive testet på enten personlighed eller intelligens, når man skal til jobsamtale i dag. Få råd til hvordan du skal tackle en test før, under og efter samtalen.
FØR TESTEN
Stil krav om en samtale
Som testtager har du ingen chance for at vurdere, om du sidder med en god eller dårlig test. Selv den mest professionelt udseende test kan være udviklet på et køkkenbord af en pseudopsykolog. Men det hjælper ikke at sige nej til en test, for så får du nok ikke jobbet. Gardér dig hellere mod en dårlig test ved at forvente, at testen følges op af en samtale, hvor testresultatet drøftes.
Husk at det skal være en reel samtale, ikke blot en tilbagemelding af din testprofil. Det sker heldigvis automatisk i de virksomheder, som bruger tests korrekt.
Gå i tænkeboks over personlighedstesten
Inden du skal i gang med en personlighedstest, så gå i tænkeboks over dig selv. Hvad kan du lide og ikke lide arbejdsmæssigt? Motiveres du eller bliver du stresset af korte deadlines? Hvordan indgår du i relationer – som gruppefører eller stille lytter? Hvordan vil du arbejde – alene eller i team? Kan du lide daglige rutiner eller skal der ske noget nyt hele tiden.
Det bringer dig ind i testens tænkemåde, så du er mentalt forberedt og kan slappe mere af under testen.
Lær intelligenstests at kende på forhånd
Mange psykologer vil påstå, at det er umuligt at forberede sig på en intelligenstest – man er så intelligent, som man nu engang er! Men faktum er, at hvis du løser et par af disse tests på forhånd, kommer du ind i testens tankegang om for eksempel brug af tal og figurer – en tankegang mange måske ikke har benyttet i årevis og derfor er lidt rusten.
Ved at gennemføre nogle prøvetests og få en fornemmelse af, hvordan de virker og er konstruerede vil du føle dig bedre ”klædt på”, og dermed sværere at stresse, når du oplever, at der er spørgsmål, som du i første omgang synes er helt volapyk. Du kan finde eksempler på disse tests på nettet.
Læs op til en færdighedstest
Er det en test af dine færdigheder – sprog, konkret paratviden, problemanalyse, atomfysisk teorikendskab- eller noget helt syvende – kan det betale sig at repetere og genhuske din viden på området.
UNDER TESTEN
Vidt forskellige testforløb
Der er mange tests og mange måder, de foregår på. Testen kan tage alt fra 12 minutter til flere timer med et helt ’testapparat’, du skal igennem. Testen kan foregå på selve virksomheden eller hos et konsulentfirma eller rekrutteringsbureau. Og endelig kan samtale, test, testresultat og anden samtale strække ske på en enkelt dag eller strække sig over flere uger.
Svar spontant ved personlighedstesten
Er testen en personlighedstest, skal du slå analysen fra og svare spontant. Testen er tilrettelagt til umiddelbare svar, så tænk ikke på, om dine svar er konsistente. Prøv heller ikke at gætte dig frem til, hvilke svar der ville være klogest med hensyn til at få jobbet. Svar som dig selv, alt andet har du ingen glæde af.
For enten bliver din uærlighed opfanget i det efterfølgende interview, eller også risikerer du at få et job, hvor du ikke trives, fordi det ikke passer til dig.
Det kan føles, som om testen prøver at fange dig i selvmodsigelser, f.eks. ved at spørge til det samme, blot med forskellig ordlyd. Det skal du ikke lade dig irritere af. Det skyldes en testteknik, der skal sikre pålideligheden af det, testen skal måle.
Under intelligens- og færdighedstesten
Når du skal tage en intelligens- eller færdighedstest, skal du ikke lade dig hyle ud af, at du ikke altid kender svaret. Følg instruktionen – den tillader dig nok at springe de spørgsmål over, du ikke kan svare på. Gå eventuelt tilbage til spørgsmålet lidt senere, frem for at bruge tid og psykisk energi på at føle dig blokeret eller stirre dig blind på en uforståelig talrække. Tag nogle dybe vejrtrækninger og kast dig ud i opgaven.
Vær opmærksom på de fysiske rammer. Jeg har eksempler på ansøgere, der har siddet uden vand i varme og dårligt lys, ikke fordi det er en del af testen, men på grund af manglende opmærksomhed fra testernes side. Det vil selvfølgelig påvirke dig og eventuelt også dit resultat.
Hvis noget generer (støj, lys, temperatur mv), så gør opmærksom på det – lid ikke i stilhed.
Sørg for at være i god form til testen: En god nats søvn, ingen vin/øl op til testen samt tilstrækkeligt med mad og væske, før du går i gang. Det bidrager til, at du kan præstere optimalt i den tid, du har til rådighed. Og vigtigst af alt: Tro på dig selv. Lad være med at opgive, fordi det virker svært. Kast dig ud i opgaven, som om det er en spændende udfordring – nogle siger, at det er lettere at gennemføre den slags prøver, hvis man lader der gå lidt sport i den. Det tager toppen af en eventuel nervøsitet.
EFTER TESTEN
Dialog om testresultatet
Du har ret til at vide, hvordan resultatet af din test er faldet ud. Det betyder ikke, at du nødvendigvis får udleveret et stykke papir med svaret. Det vil du muligvis heller ikke kunne bruge til noget, da et testresultat ofte skal forklares for at give mening. Men det betyder, at ansætteren skal formidle resultatet for dig og høre dine kommentarer og argumenter.
En pointe: Vær opmærksom på, at der i den efterfølgende samtale, hvor testresultatet uddybes og ’efterprøves, ’ kan være en særlig fælde: Du bliver spurgt om, hvilke svagheder du har i forhold til jobbet. Du skal være villig til at uddybe både dine styrker og dine svage punkter.
Hvis du bliver spurgt om, hvor du har nogle udviklingspunkter, skal du både være klar til at svare og have et kvalitetssvar – ellers kan du blive fortolket som uærlig, umoden eller for taktisk. Og dit svar skal finde den fornuftige balance mellem at give det helt overfladiske, men taktiske svar: ’Jeg har tendens til at arbejde lidt for meget’ til at blotte dig selv helt uhensigtsmæssigt. Et eksempel på et ærligt svar kunne være: ’Jeg kan godt være lidt genert i starten af møder, men jeg har lært mig at gøre følgende, for at tage brodden af det….(konkret beskrivelse). Det har betydet at jeg…(konkret beskrivelse) og derfor er det ikke et problem i hverdagen, når jeg husker på min ’genertheds-taktik’.
Vi har alle svage punkter. Det er måden, vi lever med dem og arbejder med dem på, der er det afgørende.
Du kan ikke dumpe – og dog – er personligheden til eksamen?
Om man kan dumpe til en personlighedstest er et tvetydigt spørgsmål. På den ene side er der jo ikke nogle karaktertræk, der er rigtigere end andre. F.eks. er det ikke nødvendigvis bedre at være detaljeorienteret end at fokusere på det store billede.
På den anden side har et givent job jo en given personprofil – og matcher man ikke i hovedtræk denne profil, er man jo ”dumpet” i forhold til det konkrete job. Men det er en eksamen, man godt kan tåle at dumpe – for hvem har interesse i at få et job, hvor man hellere skulle have været en helt anden type?
Kan en test misbruges?
Der er mange måder at misbruge en test på. For det første ved at bruge den som eneste bedømmelsesgrundlag, når du skal til- eller fravælges til et job. Testen skal kun være et supplement. For det andet er det misbrug, hvis et testresultat bliver gemt til evig tid.
Det kan betyde, at en person altid bliver bedømt i lyset af dette resultat – til forfremmelser, medarbejdersamtaler m.m. – selv om resultatet er forældet eller fejlagtigt. Og for det tredje kan en test misbruges ved, at den – uden testpersonens vidende eller accept – bliver sendt videre til tredjepart. Et testresultat er en meget personlig sag og bør behandles som sådan.