Presse- og kommunikationsrådgivere til Sundheds- og Kirkeministeriet
Sundheds- og Kirkeministeriet
Presse- og kommunikationsrådgivere til Sundheds- og Kirkeministeriet
Du brænder for politik, er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger og får energi af at gøre det komplicerede let, levende og nærværende.
Du trives i en varieret hverdag, hvor du både arbejder med SoMe, kampagner, storytelling samt mere klassisk presse- og kommunikationsarbejde.
Lyder det som dig? Så har vi en central stilling i vores presse- og kommunikationsenhed, der passer godt til dig.
I Sundheds- og Kirkeministeriet har vi fart på og beskæftiger os med alt fra psykiatri og folkesundhed til folkekirken og andre trossamfund. Fællesnævneren er, at det, vi laver, skal bidrage til at give bedre og sundere liv og styrke de fællesskaber, der er helt grundlæggende for vores samfund.
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger, hvor du kommer helt tæt på dansk sundhedspolitik, folkekirkens virke og regeringens arbejde. Vi har store ambitioner, og hverdagen hos os er travl, alsidig og udfordrende.
Om Presse og Kommunikation
Presse og Kommunikation er en del af 1. afdeling i Sundheds- og Kirkeministeriets departement. Afdelingen dækker over Ministersekretariatet, Ledelsessekretariatet, Presse og Kommunikation samt Kontor for Folkesundhed. Enhederne har et tæt sammenspil, der strækker sig lige fra den daglige betjening af minister og departementschef, afviklingen af pressemøder og koordineringen af strategiske indsatser og udmeldinger på ministerområdet.
Som presse- og kommunikationsrådgiver bliver du en del af et kontor med en central rolle i ministeriet, og du får en unik mulighed for at lave presse- og kommunikationsarbejde på to centrale emner i samfundet.
Din hverdag hos os
Hverdagen i ministeriet er præget af tillid og samarbejde på tværs af afdelingen, godt kollegaskab og sund trivsel har stor værdi. Selvom tempoet er højt, er der altid plads til grin, og vores holdånd gør hverdagen både sjov og spændende.
Du får solid sparring med de dygtige og engagerede kollegaer i presseteamet. Du får tæt kontakt med såvel høj som lav i hele ministeriet og i vores styrelser. Så der er store muligheder for personlig og faglig udvikling.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:
- være opsøgende, iderig og lave proaktivt presse- og kommunikationsarbejde
- producere presse- og kommunikationsmateriale til forskellige kanaler – også SOME
- samarbejde og være i kontakt med journalister
- håndtere henvendelser fra medier
- afvikle interviews og pressemøder
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, f.eks. journalist, cand.comm. eller lign. Du har dokumenteret erfaring med pressearbejde enten som journalist, redaktør eller fra en lignende stilling i et ministerium, virksomhed eller organisation. Du sætter pris på holdindsatsen og samarbejdet med journalisterne. Og så kan du både arbejde reaktivt og proaktivt med presseindsatsen.
Det er helt centralt, at du har faglig indsigt i mediernes arbejde, blik for den gode historie og udpræget politisk tæft.
Du skal kunne drive en proces fra start til slut, have gode samarbejdsevner og stor arbejdskapacitet. Samtidigt skal du have mod på at arbejde i en enhed med mange sager i en hverdag, der er omskiftelig, og som præges af både den politiske dagsorden og mediernes døgnrytme.
Herudover forventer vi, at du:
- er skriftlig stærk og kender til de journalistiske formater hos nye og traditionelle medier
- at du er en god kollega og kan samarbejde med mange forskellige fagligheder
- arbejder selvstændigt og sætter pris på holdindsatsen
- holder hovedet koldt i en travl og omskiftelig hverdag, hvor straks-bestillinger og hurtige deadlines kan komme flyvende ind fra siden
- har veludviklet sans for koordination
Om ansættelsen
Du bliver ansat som enten fuldmægtig eller konsulent. Din nærmere indplacering vil afhænge af din uddannelsesmæssige baggrund og ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.
Stillingen er en fuldtidsstilling og stiller krav om fleksibilitet i forhold til merarbejde og skiftende arbejdstider. Du vil skulle indgå i pressevagtsordningen på linje med dine kolleger.
Kontakt os gerne
Få mere af vide om stillingen ved at kontakte Randi Frydensberg Hede på tlf. 40109876 eller Anne Klejsgaard Friis på tlf. 40178934. Send gerne en SMS – så kan vi aftale tidspunkt for et evt. opkald.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Ansøgningsfrist: d. 13. august 2026
Afdeling: Holbergsgade 6 1057 København K
Lokation: Holbergsgade 6
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

