Souschef til Børnehuset Marievang
Slagelse Kommune
Oprettet
26.11.2024
Ansøgningsfrist
12.12.2024
Ansættelsesdato
01.02.2025
Ansættelsesforhold
Fuld tid
Arbejdssted
Slagelse Kommune Willemoesvej 2C, st., 4200 Slagelse
Kontaktperson
Lene, Souschef 29 13 45 80
Send ansøgning Børnehuset Marievang søger en souschef pr. 1. februar 2025.
Vi er en selvejende integreret 0-6 års institution, beliggende i Slagelse vest. Vi er delt i to huse, med tre vuggestuegrupper i det ene hus og tre børnehavegrupper i det andet.
Børnehuset Marievang er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, med et anerkendende og positivt børnesyn. Vi har fokus på de små udviklende øjeblikke, og på at følge barnets perspektiv. Vores pædagogiske grundsyn tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, hvor barnet får lov til at lære og udvikle sig i eget tempo.
Vi søger en souschef, der formår at skabe rammer for, og understøtte medarbejderne i ovenstående. Som souschef hos os, har du dine primære timer med administrativt arbejde, som en fast del af ledelsesteamet. Samtidig skal du kunne indgå i det pædagogiske arbejde på stuerne, når der er behov for dette.
Vi søger dig der:
- kan arbejde struktureret og skabe overblik over både administrative og pædagogiske opgaver.
- er stærk i udførelsen af administrative opgaver og har flair for vagtplanlægning, ferieplanlægning, implementering af årsnorm m.m.
- er god til at formulere sig på skrift
- har erfaring med tværfagligt samarbejde
- er fagligt pædagogisk velfunderet, og kan gå forrest og tage ansvar for den pædagogiske praksis.
- har erfaring med ledelse, og er tydelig i din kommunikation
- kan lede og tage ansvar, og som kan rumme og have forståelse for både medarbejdere og forældres perspektiver
- er omstillingsparat og kan navigere i at være en del af ledelsen og pædagogisk medarbejder ved behov, både i vuggestuen og i børnehaven.
- er handlekraftig og tør sætte dig selv i spil, og som trives med at have mange opgaver på samme tid
Vi forventer at du kommer og besøger os inden udløb af ansøgningsfrist.
Flere oplysninger
- Lene (souschef) på telefon 29 13 45 80
- Maja (TR) eller Mette (AMR) på telefon 29 13 45 85
Stillingen er på 37 timer og løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
- Torsdag den 12. december 2024 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 18. december 2024 fra kl. 16.00.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: