Få opslag som dette inden alle andre

Konstruktionsingeniør til København – AI

AI A/S



Konstruktionsingeniør til København Få fleksible rammer og udfordrende opgaver som konstruktionsingeniør hos AI Arkitekter & Ingeniører Vi har allerede masser af opgaver på vej ind i 2024, og vi udvider derfor konstruktionsteamet. Vi søger 2 konstruktionsingeniører, der kan se frem til opgaver inden for både renovering, nybyggeri og større transformationsprojekter.

Såfremt du har tilstrækkelig erfaring, kommer du til at fungere som sagsingeniør for konstruktioner og sidde med ved projekteringsmøderne. Desuden skal du koordinere din projektering med andre fag og styre de andre ingeniører på opgaven. Hvis ikke du føler, at du er klar til det endnu, vil du få en kyndig oplæring i den rolle i løbet af det første år af din ansættelse, så du er klædt godt på til ansvaret.

Beregnings- og dokumentationsmæssigt er du velfunderet, du er både motiveret af at definere principperne lave beregningerne og følge dokumentationen til ende, gerne sammen med andre ingeniører. Kort sagt er du med til at forme, hvordan projekterne løses.

Vi ved, at privatlivet også skal hænge sammen med en travl hverdag, og ikke alt behøver at foregå på kontoret. Derfor tilbyder vi, at du kan bruge fleksible arbejdsformer, alt efter dine behov og ønsker. F.eks. kan vi aftale 1-2 faste hjemmearbejdsdage, i perioder med behov for koncentration også mere. Det er muligt at arbejde de første par timer hjemmefra hver dag og så møde ind kl. 10-11, eller omvendt komme tidligt og gå tidligt, før myldretiden rammer. Såfremt man ønsker at prioritere andre ting end arbejdet, kan vi tilbyde at gå gradvis ned i tid i stedet for årlige lønstigninger. Så kan man reelt komme ned på en 4 dages arbejdsuge i stedet for lønforhøjelser i løbet af 5 år.

Du er en succes i jobbet, når du inden for de første år:

  • Agerer sagsingeniør for konstruktioner på 3-4 større projekter, heraf mindst ét etagebyggeri med bærende trækonstruktioner.
  • Bidrager til at effektivisere virksomhedens workflow ved at definere Best Practice for eftervisning af forskellige konstruktionstyper, lave revision og udvikling af beregningsarkene og automatisere den statiske dokumentation og standardisere arbejdsbeskrivelserne.
  • Deltager i forskellige faglige kurser og netværk, hvorigennem du tilegner dig viden om eksempelvis CLT-byggeri og formidler det videre til teamet.
  • Oplever, at de kunder, du samarbejder, med kommer igen og lægger flere projekter senere som en positiv konsekvens af din proaktivitet og professionelle tilgang til dine projekter.

Vægtningen og indholdet af faglederrollen kan du selv være med til at påvirke. Trives du f.eks. med kundekontakt, relationssalg, tilbudsgivning og lignende, har du rig mulighed for at kaste dig ind i det. Du vil blive inddraget i projektdesigns og involveret i strategien for, hvilke projekter vi tager i hus.

Vi glæder vi os til at høre nærmere om din motivation, ønsker om udviklingsvej og rolle samt dine tanker på, hvordan vi får det optimale ud af projekterne og hinanden.

Vi forestiller os, at du er…
… uddannet diplomingeniør eller civilingeniør med speciale i konstruktioner. Fagligt har du styr på dit konstruktionsmæssige penalhus, og du ønsker at forfølge den vej yderligere. Det er en klar fordel, hvis du allerede er certificeret til KK2 eller KK3, ellers håber vi, at du har lyst og potentiale til at blive det på den længere bane.

AI og din fremtid…
AI Arkitekter og Ingeniører er en agil tværfaglig tegnestue med både faglig bredde og dybde, der skaber mere værdi med grønnere byggeri. Ud over dine kollegaer i konstruktionsafdelingerne i København og Odense kommer du derfor ligeledes til at blive en del af et stort tværfagligt fællesskab med over 100 kolleger på Refshaleøen i København og i Odense.

Virksomheden er præget af en flad struktur med uformel omgangstone i et relativt ungt team, hvor medarbejderne arbejder selvstændigt, ansvarligt og bruger hinanden flittigt som sparringspartnere.

Stadig nysgerrig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning til [email protected] og skriv ”Konstruktionsingeniør” i emnefeltet.

Du er velkommen til at kontakte Natacha Makkonen, markedschef for konstruktioner, hvis du har yderligere spørgsmål.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos AI A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


AI A/S

Edisonsvej 20, 5000 Odense, 5000 Odense

Vi er et team af Arkitekter & Ingeniører, der løser klimaudfordringer og urbanisering med grønnere byggeri. Vi tror på, at grønnere byggeri er drevet af bæredygtig økonomi. Derfor optimerer vi arealer og bygninger, hvor vi omsætter de grønne effekter til økonomiske indtægter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2455014//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.