Få opslag som dette inden alle andre

Skab en grønnere fremtid med data: Software Engineer til Data Science Platform

Energinet



Den grønne omstilling til vedvarende energi kræver helt nye innovative løsninger. Her spiller data en nøglerolle, og det kan du komme til at bidrage til som vores nye Software Engineer.

Data Science Platform: En af nøglerne til en grønnere fremtid

Data er vigtigt for at forstå komplekse systemer, identificere potentialer og udvikle nye teknologier til den grønne omstilling. Energinets Data Science Platform er et nøgleværktøj til at samle, analysere og anvende data for at lykkes med Danmarks store mål for vedvarende energi.

Som Software Engineer i vores Data Science team får du en central rolle i at sikre en skalerbar, sikker og brugervenlig Data Science Platform.

Du kan forvente arbejdsopgaver såsom:

  • Udvikle og vedligeholde data pipelines: Du designer og implementerer skalerbare data pipelines fra Energinets Data Platform til vores Data Science Platform.
  • Udvikle APIs: Du udvikler APIs til at eksponere modeller og moduler til data scientists og andre brugere.
  • Opbygge og vedligeholde Machine Learning modeller: Du implementerer og vedligeholder udviklede Machine Learning modeller og workflows i både Cloud og lukkede miljøer.
  • Drift, sikkerhed, governance og dokumentation: Du fokuserer på stabil drift, implementering af sikkerheds- og governance-funktioner samt dokumentation af platformen.

Bliv en del af et team med mål for øje og plads til faglig udvikling
Vi har store planer for Data Science Platformen og Data Science generelt i Energinet. I teamet bestræber vi os på at være de bedste inden for vores felt gennem udvikling af Data Science løsninger, der indfrier datapotentialer og bidrager til en effektiv grøn omstilling af energisystemet. Vi eksperimenterer gerne med nye måder at gøre tingene på, og for os er det vigtigt at dedikere tid til at være nysgerrig på nye teknologier, trends og ideer.

”Teamet er trods sin unge alder ved at etablere sig som en super solid faglighed i Energinet. Det er inspirerende at følge udviklingen af løsninger og engagementet for udbredelsen af Data Science i organisationen. Og så er det tydeligt, at alle i teamet hjælper og lærer af hinanden, og bare har det godt sammen – og det er simpelthen superfedt” siger Andreas Qvitzau, Agile People Leader.

Hvem er du?

Du trives i et miljø, hvor samarbejde og kommunikation med både tekniske og ikke-tekniske personer fylder meget. Du har altid fokus på behov og værdiskabelse, og du forstår at navigere i et agilt miljø, hvor der er fart på.

Følgende kvalifikationer er relevante i rollen, men send os gerne dit CV, selvom du ikke kan tjekke alle bokse af:

  • Kandidatgrad i datalogi, softwareingeniør eller andet relevant fagområde
  • Erfaring med programmering i Python og i idriftsættelse af ML modeller
  • Erfaring med cloud computing platforme (vi anvender Azure)
  • Erfaring med DevOps- og MLOps-principper og praksisser
  • Erfaring med CI/CD-pipelines og containerteknologier (fx Kubernetes)

Det er ønskeligt, at du har interesse for Data Science og Machine Learning.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 7. maj 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder og Product Owner? Se nærmere på LinkedIn. Har du spørgsmål til jobbet? Ring til Agile People Leader Andreas Qvitzau på telefon +45 2679 0395 eller Product Owner Nikolaj Vinkel Hansen på telefon +45 3052 4841.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 07 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2463677//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.