Få opslag som dette inden alle andre

Steward til Københavns metro

Metro Service A/S



Vil du være en del af Københavns infrastruktur? Er du imødekommende og klar til at yde god service? Trives du i et miljø med mange mennesker, hvor ethvert møde med en passager vil være en ny oplevelse? Kan du bevare roen - også i svære situationer - og har du lidt teknisk snilde? Så grib chancen og bliv en del af vores stewardteams.

Om jobbet
Som steward i Københavns metro er du Metroens ansigt udadtil, og derfor er det vigtigt, at du altid møder vores kunder professionelt og med et smil.

Du får en alsidig og varieret arbejdsdag, hvor du hjælper vores passagerer til en god rejseoplevelse, uanset om du kontrollerer billetter, yder kundeservice på stationen eller udfører teknisk arbejde i et Metrotog.

Stewardgruppen udfører desuden arbejde af sikkerhedsmæssig og teknisk karakter, og du skal om nødvendigt kunne fremføre tog, evakuere passagerer og yde førstehjælp. Det er derfor afgørende, at du kan se dig selv i en rolle, hvor du er klar til at agere og tage selvstændige beslutninger med sikkerheden for passagerer, tog og medarbejdere i fokus.

Som steward bliver du en del af et mindre hold i vores store team, med fast reference til en af vores steward supervisors, mens du til daglig vil møde og referere til en eller flere af vores supervisors.

Hvem er vi i stewardkorpset
Vi er en afdeling med stor diversitet, hvor alle er velkomne og godt kollegaskab, er i højsædet. Derfor har vi et dedikeret kolleganetværk, som altid står klar til at lytte og hjælpe, hvis man skulle have behov for at vende dagens arbejde.

Det er vigtigt for os, at vores kollegaer opnår samme høje faglige niveau og derudover udvikler sig sammen med virksomheden, og derfor vil du gennemgå gentræning af færdigheder samtidig med, at du som medarbejder har mulighed for at få anden uddannelse både internt og eksternt.

Der er mulighed for at få del i flere attraktive personalegoder f.eks. vores personaleforening og sundhedsforsikring, ligesom vi afholder og deltager i flere personalearrangementer i form af julefrokost, Pride, DHL-stafet, sommerfest og meget andet.

Da jobbet som steward involverer fremførsel af førerløse tog og derfor er en del af jernbanesikkerheden, vil du de første 10-11 uger være under uddannelse, som er en kombination af teori og praksis.

For at kunne varetage rollen som steward, skal du bestå en række prøver. Det er ligeledes en forudsætning, at du deltager i hele uddannelsesforløbet. Du kan derfor ikke holde ferie under uddannelsen. Uddannelsen er lønnet, og du vil efter endt uddannelse modtage diplom og få løn som uddannet steward.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Jernbaneoverenskomsten indgået mellem DI Overenskomst i (JA) og Dansk Jernbaneforbund, som du kan læse nærmere om her. Metro Service - Dansk Jernbaneforbund (djf.dk)

Det er en forudsætning, at du

  • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve eller tilsvarende
  • er fyldt 21 år og kan fremvise straffeattest
  • kan formulere dig godt på dansk mundtligt og skriftligt og har gode engelskkundskaber
  • kan helbredsgodkendes via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
  • er klar til at arbejde i treholdsskift fordelt på alle tider af døgnet

Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte en af dine kommende kollegaer i steward-teamet alle hverdage mellem 9-15 på tlf. 5380 2446 eller tlf. 2142 4014.

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge - uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.

Vi holder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned, når de rette kandidater er fundet. Så skal du være en del af holdet, så vent ikke, men søg nu.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Vi rekrutterer løbende
Tiltrædelse: 1. oktober 2024
Arbejdstid: Københavns Metro kører døgnet rundt, året rundt.
Derfor er arbejdet som steward i treholdsskift alle ugens dage, også i weekender og på helligdage.
Hjemmeside: www.metroservice.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Metro Service A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Metro Service A/S

Metrovej 3, 2300 København S

Metro Service leverer drift, vedligehold og kundeservice i en samlet pakke til transportselskaber. Vi har kontrakten på at drive og vedligeholde alle Københavns metrolinjer M1+M2 , Cityringen M3 samt M4 der åbnede i foråret 2020 og så Hovedstadens Letbane, der forventes at åbne i 2025.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2486661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.