Få opslag som dette inden alle andre

Erfarne socialrådgivere/socialformidlere søges til Specialteamet i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune



Om jobbet
Hvis du ønsker at være en del af et velfungerende team med høje socialfaglige ambitioner på børne- og handicapområdet, et stærkt sammenhold og spændende udviklingsplaner for teamet og hele afdelingen, så skal du måske være vores nye kollega?

Børne- og Familieafdelingen søger erfarne socialrådgivere/socialformidlere til Specialteamet. Vi er et stærkt team, der har godt styr på sagerne.
Vi søger herudover også én der har lyst til et 1-årigt vikariat. Vikariatet slås op, fordi vi er gået i gang med et udviklingsforløb med taskforcen på handicapområdet, og derfor har vi brug for et par ekstra hænder.

Vi har inviteret taskforcen ind, fordi vi er ambitiøse med kvaliteten i sagsbehandlingen, og ønsker et solidt afsæt for udvikling og fælles læring i teamet. Det er en super spændende proces, som vi allerede nu kan se, vil understøtte os yderligere i vores insisteren på at fastholde fokus på barnets behov, inddragelse af barn/ung og familie og en helhedsorienteret sagsbehandling.

Et stigende antal børn og unge diagnosticeres og lever med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Problemstillingerne kalder ofte på en bredere socialfaglig indsats for barnet/den unge og familien, og at sagsbehandlingen baseres på netop at inddrage barnet og familien. Dette helhedssyn skal være mærkbart og barnets stemme skal kunne ses i sagerne. Derfor har vi sammen med vores kollegaer i de øvrige teams på myndighedsområdet i 2021 deltaget i et udviklings – og læringsforløb i samarbejde med Socialstyrelsen og Børns Vilkår om ”Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag”.
I Specialteamet arbejder vi med handicapkompenserende ydelser jf. Barnets Lov §§ 86, 87 og 88. Vi udarbejder afdækninger og § 20 undersøgelser ved behov og iværksætter og følger op på foranstaltninger efter § 32. Derudover arbejder vi med Barnets Lov § 90 aflastning, §30 forløb i vores familiehus og § 89 ledsagerordning.

Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg og faglige aftryk i teamet, tænke nyt og vil ikke blive mødt med ”sådan gør vi her”. Vi øver os i at være kreative og nytænkende sammen, så vi i fællesskab kan videreføre og udvikle fagligheden, og levere en sagsbehandling af høj kvalitet. Som led i dette er samarbejde med borgeren, samarbejde på tværs af organisationen. Tværfagligt samarbejde er generelt en forudsætning for at skabe gode og holdbare løsninger til glæde for det enkelte barn/ung og dets familie.

Teamet består af fem rådgivere og en faglig koordinator. Sammen dækker vi hele målgruppen for Specialteamets indsats: Børn og unge mellem 0-18 år med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse.

Specialteamet er en del af myndighedsområdet i Børne- og Familieafdelingen, som består af et visitationsteam, et børne- og ungeteam samt et familieplejeteam. Myndighedsområdet har tre faglige koordinatorer til henholdsvis Visitationsteamet, Børne- og Ungeteamet og Specialteamet. Børne- og Ungeteamet tæller 14 rådgivere, Visitationsteamet fem rådgivere og Familieplejeteamet med tre medarbejdere. Herudover er der et administrationsteam, bestående af en leder og fire medarbejdere. Ledelsen på myndighedsområdet er visionær, og ønsker blandt andet, at åbne for øget sparring og et stærkere fagligt samarbejde mellem Specialteamet og de øvrige teams ved blandt andet at booste ICS, som fælles faglig metode i hele afdelingen.

Det betyder, at afdelingen i 2024 vil få særligt fokus på, at implementere og forankre Barnets Lov, ICS og Udredningværktøjet på handicapområdet, ligesom vi vil overgå til DUBU.

Når du starter hos os, er vi klar med et introduktionsprogram, så du kommer godt fra start.
Din profil

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har meget gerne erfaring med at arbejde med det komplicerede område, som specialrådgivningen er.
  • Du er fagligt dygtig, kender lovgivningen og er god til at kommunikere på skrift og i tale.
  • Du har fødderne godt placeret på jorden, og er ikke bange for at begå fejl.

Derfor skal du vælge os
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:

  • Har lyst til aktivt at være med til at tænke nyt, udvikle teamet og samarbejde med hele afdelingen.
  • Har handicapfaglig viden.
  • Har en nærværende, nysgerrig, tålmodig og inddragende tilgang til børn/unge og deres familier.
  • Kan fremme det konstruktive og anerkendende samarbejde med barn/ung, forældre og samarbejdspartnere.
  • Vil bidrage med et godt humør.

Vi kan heller ikke alt, men vi er særlig stolte af:
Børne- og Familieafdelingen bestå også af et familiehus med familiebehandlingstilbud med psykologer og familiebehandlere, et velfungerende fødselssamarbejde, ungdomsboliger, støtte- og kontaktpersoner, et skole- og dagbehandlingstilbud, samt et børnehus, der er kommunens alternativ til anbringelse. Vi samarbejder tæt sammen med PPR, sundhedsplejen samt skole- og dagtilbudsområdet.

Afdelingens ledelse består af en børne- og familiechef, en leder af myndighedsområdet, en leder af administrationen og tre decentrale ledere.
Rødovre Kommune har en relativ flad struktur. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde både er ligeværdigt og smidigt. Vi samarbejder og hjælper hinanden, så kommunens borgere får den bedste hjælp og service.

For os er det sociale samvær i og uden for arbejdstiden meget vigtigt, både i teamet og i afdelingen. Her er flere gode traditioner for at styrke det kollegiale sammenhold, herunder en strikkecafe, fælles torsdagskaffe med voksenafdelingen og en udpræget og fælles glæde ved indtagelse af gode kager.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder af administrationen Laila Ljungbeck på telefon 36377322.

Arbejdssted: Børne- og Familieafdelingen, Else Sørensens Vej 31-33.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest mandag den 29. april 2024. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (29.04.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2521391//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.