Få opslag som dette inden alle andre

Forskningssygeplejerske

Region Syddanmark


Erfaren sygeplejerske søges til forskning og kvalitetsudvikling inden for kræftkirurgi i Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Vi søger en skarp og engageret sygeplejerske med forsknings- og udviklingskompetencer, som kan initiere og bidrage i forskningsprojekter og bygge bro mellem forskning, innovation og klinisk praksis inden for kræftkirurgi, især på det mave-tarmkirurgiske område, samt understøtte afdelingens løbende kvalitetsudvikling.

Stillingen er stabsfunktion til Afdelingsledelsen, og du vil indgå i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige og lægelige stab, øvrige ledende medarbejdere samt forskere. Erfaringsvis er det en stor fordel for løsningen af opgaven, at man tillige indgår i en klinisk funktion, og art og omfang af dette aftales nærmere ved ansættelse.

Dokumenteret klinisk og forskningsmæssig erfaring inden for kirurgi er et krav, da vi forventer at du kan arbejde selvstændigt sammen med både forskere og kliniske medarbejdere. Erfaring med kræftpatienter og disses særlige forløb og behov vil være en fordel. I stillingen ligger også funktion som kvalitetskoordinator og klinisk sagsbehandler for UTH og patientsikkerhed, hvorfor grundlæggende viden om kvalitetsarbejde forventes.

Du vil få mulighed for at danne netværk med forskningsmiljøet såvel internt som eksternt. Sygehuset har omfattende forskningsaktivitet i alle afdelinger.

Om afdelingen:
Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling ligger på Sygehus Lillebælts Kræftsygehus i Vejle. Ud over en sektion for tarmkirurgi er der en sektion for plastikkirurgi samt en for mammakirurgi. Afdelingen er en dynamisk arbejdsplads med fokus på kirurgisk behandling og pleje af patienter med tarmkræft, brystkræft og hud- og modermærkekræft. Afdelingen har i mange år været blandt landets førende inden for kræftbehandling og er kendetegnet ved høj kvalitet, effektive og sammenhængende patientforløb, samt høj patient- og medarbejdertilfredshed. Der er en betydelig forskningsaktivitet inden for samtlige specialer og høj social kapital, både i det kliniske og forskningsmæssige samarbejde.

Afdelingen har et sengeafsnit med 19 senge samt et sammedagsafsnit, ambulatorium med hudkræftcenter, operationsafsnit med dagkirurgi og et stort endoskopisk afsnit med 12 skoperende sygeplejersker.

Afdelingen deltager i studenterundervisningen ved Syddansk Universitet i Odense og modtager hvert semester tre hold medicinstuderende, som deltager i både dagtjeneste og vagtarbejde. Til afdelingen er knyttet en professor i kolorektal kirurgi og en professor i plastikkirurgi samt flere Ph.D.-studerende og Post Docs. Afdelingen har en større opgave inden for de prægraduate uddannelser primært sygeplejestuderende og SSA-elever.

Der er tilknyttet 3 kliniske sygeplejespecialister på hhv. fuld- og deltid med opgavefordeling indenfor stomiområdet, sygeplejefaglig udvikling, og excellent sygepleje.

Om Vejle Sygehus:

Sygehus Lillebælt er en sygehusenhed med tre matrikler: Kræft- og specialistsygehuset i Vejle, Akutsygehuset i Kolding og Rygsygehuset i Middelfart. Vejle sygehus er også specialsygehus for alle de store folkesygdomme som f.eks. hjerte-kar-lunge lidelser. Sygehuset har både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Sygehuset råder over alle kapaciteter til kirurgisk og onkologisk kræftbehandling, herunder Klinisk Genetik og Klinisk Fysiologi (PET-center). Der er et veludviklet samarbejde på tværs af relevante specialer.

Sygehuset har klare værdier med et skarpt fokus på ”Patienten først” samt 5 løfter til patienterne. Særlige fokusområder er fælles beslutningstagning, vælg klogt, og der arbejdes desuden med Excellent Sygepleje, som er en sygeplejefaglig referenceramme baseret på evidens.

Vi drømmer om en kandidat, der:

  • Er en dygtig sygeplejerske med klinisk erfaring inden for kirurgien, primært tarmkirurgi
  • Er Ph.D. uddannet eller har anden har anden selvstændig forskningserfaring
  • Kan dokumentere et sygeplejefagligt forskningsområde med udgangspunkt i klinisk praksis
  • Kan indgå i tværsektorielt, nationalt og internationalt forskningsarbejde
  • Kan lede innovationsprocesser og har succesfuld erfaring med implementeringsarbejde
  • Kan kommunikere klart og tydeligt og sikre involvering og engagement
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret. Er systematisk og resultatorienteret
  • Er i stand til at identificere og analysere kliniske problemstillinger og sikre udvikling af evidensbaseret praksis til værdi for patienterne
  • Kan undervise og vejlede og kommunikere klart og tydeligt
  • Har erfaring med implementering og let at samarbejde med
  • Kan bidrage til et lærende miljø til gavn for patienterne
  • Har forståelse for værdiskabelse for patienter i kirurgiske forløb

En kandidat der ønsker at arbejde dels med kontinuerlig forbedring af den patientoplevede og faglige kvalitet, dels indgå i og selv initiere forskningstiltag inden for det tarmkirurgiske område, og sammen med engagerede og ambitiøse medarbejdere på alle niveauer, medvirke til fortsat udvikling af en specialiseret afdeling, der har til opgave at hjælpe patienter primært med kræft.

Vi tilbyder:

  • At indgå i en velfungerende afdeling med god stemning og højt til loftet
  • God introduktion og onboarding
  • At indgå i flere projekter med forskningsmidler om kræftpatienters livskvalitet, fælles beslutningstagning, samt PROM
  • Mulighed for selv at initiere forskningsprojekter
  • At dyrke forskningsfællesskaber både internt og eksternt og indgå i kvalitetsnetværk

Stillingen er fuldtid med opstart snarest eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Sidste ansøgningsfrist 6.5. samtaler 23.5.

For yderligere oplysninger kan rettes henvendelse til chefsygeplejerske Helle Gangelhof, tlf 20574530 eller cheflæge Hans Bjarke Rahr tlf. 20574529

Afdeling: Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske med specialfunktion

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 06 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2542100//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.