Få opslag som dette inden alle andre

Dynamisk Projektleder til Team Byggeri hos Aalborg Universitet

Aalborg Universitet (AAU)



Dynamisk Projektleder til Team Byggeri hos Aalborg Universitet

Ved Campus Service på Aalborg Universitet er en fuldtidsstilling ledig til besættelse fra 1. august 2024 eller snarest derefter. Er du en visionær og engageret projektleder med en passion for kommunikation og brugerinddragelse? Har du mod på at tackle komplekse og spændende byggeprojekter samt bidrage til udvikling og modernisering af den eksisterende bygningsmasse? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter til vores ambitiøse Team Byggeri i Campus Service med base i Aalborg.

Jobbeskrivelse
Om Team Byggeri:
Vi er et tværfagligt team med 14 dedikerede og dygtige medarbejdere samt en inspirerende teamleder. Vores fokusområder inkluderer projektledelse ved bygge- og fortætningsprojekter, digitalt byggeri, bæredygtighed samt studiemiljø og indretning. Med baggrunde i forskellige uddannelser som f.eks. bygningskonstruktører, tekniske designere/assistenter, arkitekter og ingeniører, arbejder vi tæt sammen om at skabe innovative og brugervenlige løsninger.

Team Byggeri har et tæt samarbejde med driftspersonalet samt de øvrige afdelinger i Campus Service om at levere gode løsninger med høj kvalitet i et konstruktivt samarbejde med vores omgivelser, internt som eksternt. For tiden er der særligt fokus på at skabe fremtidens kvalitetsstudiemiljø og kontorfaciliteter, samtidig med at vi ønsker at udnytte pladsen effektivt. Dette indebærer bl.a. renovering, ombygninger, flytteopgaver og omrokeringer, der tilpasses brugernes behov og aktiviteter.

Udover at være en engageret og fagligt dygtig medarbejder med gode samarbejdsevner, vil dine ansvarsområder inkludere:

  • Professionel projektledelse i forbindelse med koordinering og gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter
  • Bred byggeteknisk indsigt og kan projektere mindre projekter selv
  • Procesledelse i f.eks. indvendige ombygninger og fortætning på campus, i samarbejde med kollegaer, brugere og interessenter for at sikre, at deres behov og ønsker bliver hørt og integreret i projekterne
  • Kvalitetssikring, tilsyn og byggeledelse under byggeprocessen
  • Planlægning og gennemførelse af udbudsprocesser og kontraktstyring

Vi forventer, at du:

  • Er en teamplayer der kan planlægge, prioritere og sætte realistiske personlige mål. Selvledelse og evnen til at håndtere flere projekter samtidigt er afgørende
  • Har gode kommunikative færdigheder både skriftligt og mundtligt, så du tydeligt kan formidle det faglige til ikke-fagfolk
  • Er fleksibel, serviceminded og trives i en travl hverdag med deadlines samt, at du kan omstille dig og er forandringsvillig
  • Er ivrig efter at udvikle dine faglige evner og søger aktivt efter sparring og viden samt holder dig fagligt opdateret, så du kan levere kvalitet i løsninger og processer
  • Har en faglig relevant uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør inden for byggeri, anlæg, konstruktion, arkitektur& design m.fl., eventuelt med håndværksmæssig baggrund.

Hvem er vi:
Vi er en organisation, der er båret af tydelig, dialogbaseret og anerkendende ledelse, som dels medvirker til at skabe trivsel, arbejdsglæde og engagement, dels sikrer en faglig og personlig udvikling af medarbejderne og organisationen, så vi til stadighed fremstår som en attraktiv arbejdsplads med et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et dynamisk og visionært miljø på Aalborg Universitet. Hos os får du muligheden for at sætte dit personlige præg, og du vil opleve stor grad af ejerskab og frihed under ansvar.

Du kan læse mere om Campus service og Team Byggeri her:Team Byggeri- Aalborg Universitet(aau.dk)

Kontakt os:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores teamleder, Peter Thorup Hansen, på [email protected] tlf. 9940 2116, eller vores afdelingsleder, Alex Røge Hermansen, på [email protected] tlf. 9356 2130.

Indledende ansættelsessamtaler afholdes d. 22. maj 2024
Ansøgningsfristen er d. 12. maj 2024

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
2024-05-12

Ref. nummer
1218925

Afdeling
Campus Service

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2544543//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.