Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelseskonsulent til Semler Academy

Semler Gruppen



Job ID: 2347 Sted: Brøndby, DK, 2605

Forestil dig, at du skal undervise nogle af bilbranchens dygtigste kolleger i alt lige fra service- og eftermarkedsprocesser, til produkttræning, salg og ledelse – og dette i samarbejde med Semler Academy’s interne uddannelsesteam, hvor samarbejdet og stemningen er helt i top.

Denne mulighed venter dig hos Semler Academy, hvor du får mulighed for at bruge dine evner og din interesse indenfor facilitering, undervisning og kommerciel tæft.

Få en betroet og selvstændig rolle
Din primære opgave er at undervise og træne medarbejdere på en motiverende og engagerende måde.
Det indebærer bl.a. følgende konkrete arbejdsopgaver:

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser i service- og eftermarkedsprocesser, kommunikation, teamudvikling, salg, kundeservice, ledelse, samt fagspecifikke processer og systemer.
  • Facilitering på uddannelser i forbindelse med inddragelse af eksperter som gæsteundervisere.
  • Evaluering og udvikling af det eksisterende materiale sammen med resten af teamet.
  • Brug af- og udvikling af bl.a. e-learning og webinarer med henblik på at tilvejebringe ”Blended Learning”.

Vores uddannelser har rodfæste i uddannelseskoncepter fra Volkswagen AG, og dit arbejde bliver derfor også at tilpasse koncepterne, så de skaber stor værdi for vores mærker og partnere på det danske marked. Du skal derfor inddrage forhandlernettet, så der kontinuerligt leveres relevant og praksisnær uddannelse, som hjælper dem til at opnå succes i kunderelationen.

Din daglige arbejdsplads er Semler Academy på Park Allé 356 i Brøndby, men stillingen indebærer også uddannelses- og træningsaktiviteter i resten af landet samt i Europa.

Du underviser 80-100 dage om året, heraf nogle som vil være rejsedage med overnatning. Der forventes ca. 25-30 rejsedage på et år.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet. Det er dog vigtigt, at du har en motivation og/eller baggrund med uddannelse og træning af både ledere og medarbejdere i service og eftermarkedsfunktioner og gerne også indenfor salg og kundeservice.
Du har kompetencer og erfaring indenfor autobranchen, herunder særligt eftermarkedsforretning- og processer.
Følgende kompetencer kan kendetegne dig:

  • Du har erfaring med uddannelse og træning samt en relevant teoretisk ballast
  • Du er kommercielt orienteret – en rigtig købmand
  • Du har erfaring med brugen af digitale medier og udvikling af digitalt indhold
  • Du er i høj grad selvledende, og du motiveres af rollen som underviser
  • Du er udadvendt og har nemt ved at skabe social kontakt
  • Du er god til formidling og konflikthåndtering, og evner at tilpasse din kommunikation til flere forskellige typer mennesker
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende – tysk er en fordel, men ikke et krav

Tempoet i stillingen er til tider højt, og opgaverne kan skifte i både kompleksitet og omfang. Det er derfor vigtigt, at du trives i et omskifteligt miljø og i et team, hvor opgaverne hurtigt skifter, dagene sjældent er ens, og hvor du fungerer med at ”lægge asfalten mens du kører”.

Om os
Du bliver en vigtig del af Semler Gruppen, der er en markedsledende bilimportør med eget uddannelsescenter tilknyttet (Semler Academy). Vi varetager uddannelse for bl.a. Volkswagen, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Audi.
Du bliver en del af teamet Salg og Service med 4 uddannelseskonsulenter, herunder én teamleder for afdelingen. Desuden er der til Semler Academy tilknyttet et professionelt videostudie til produktion af læringsmaterialer og content.

Vi tilbyder
Du får gode og fleksible ansættelsesforhold i en stilling med spændende udfordringer, stort potentiale samt høj grad af frihed til at præge udviklingen. Jobbet rummer gode fremtidsperspektiver for din videre karriere. Du får mulighed for at udvikle dig i stillingen og på sigt få mere ansvar.

I stillingen får du firmabil, hjemmearbejdsplads, fri telefon, internet, pensionsordning og fordelagtig sundhedssikring.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamleder Jan Torp Steffensen på telefon +45 23 34 54 07.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Semler Gruppen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Semler Gruppen

Park Allé 355, 2605 Brøndby

Semler Gruppen er Danmarks største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2547186//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.