Få opslag som dette inden alle andre

Delt introduktionsstilling i intern medicin med 6 mdr. på Bornholms Hospital og 6 mdr. på Bispebjerg & Frederiksberg Hospital

Region Hovedstaden



Bispebjerg & Frederiksberg Hospital (BFH) og Bornholms Hospital (BOH) er partnerskabshospitaler. Derfor tilbyder vi nu - som noget helt nyt - fleksible medicinske introduktionsstillinger.

Introstillingen er på samlet 12 eller 13 måneder, hvor du er seks måneder på BOH, Afdeling for Medicinske Sygdomme og 6 måneder på BFH, på en af hospitalets intern medicinske afdelinger. På BFH kan du vælge mellem: Afdeling for Lunge- og Infektionsmedicin, Endokrinologisk afdeling, Hjerteafdelingen, Geriatrisk og Palliativ afdeling eller Abdominalcenterets afdeling for gastroenterologi og hepatologi. Herefter har du mulighed for at bruge endnu en måned til forskning eller fordybelse på en afdeling efter eget ønske.

Ansættelsen er fra 1. juni eller på et andet tidspunkt efter nærmere aftale. Om du starter på BFH eller BOH, aftaler vi også nærmere.

Du kan søge stillingen, hvis du allerede har, eller forventer at have gennemført din KBU før den aftalte opstart.

Du får
Både på BOH og BFH kommer du til at se akutte patienter, gå stuegang på medicinske sengeafsnit og få funktion i medicinske ambulatorier. Du deltager i intern undervisning og i mono- og tværfaglige konferencer. Du får selvfølgelig oplæring i kliniske procedurer og mulighed for at undervise. Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra begge hospitaler, idet du både får erfaring fra såvel en bred medicinsk afdeling som en mere specialiseret.

Stillingen byder samtidig på det bedste fra storbyen og den skønne bornholmske natur, hvor der er mulighed for al slags havsport, klatring, vandreture samt gode kulturoplevelser.

På BOH tilbydes du en lægebolig tæt på hospitalet (og stranden) sammen med de andre yngre læger, der arbejder på hospitalet, i psykiatrien samt i almen praksis, hvilket skaber et helt særligt fællesskab.

Vi forventer, at du er nysgerrig på den medicinske patient og vil være med til at skabe velfungerende patientforløb.

Hvem er vi?
Afdeling for Medicinske Sygdomme, Bornholms Hospital

På Afdeling for Medicinske Sygdomme kommer et bredt og usorteret patientklientel i alderen 0-100+ år. Vi modtager patienter fra alle de intern medicinske specialer (kardiologi, lungemedicin, infektionsmedicin, reumatologi, hæmatologi, endokrinologi, geriatri, nefrologi med dialysefunktion og gastrentero-hepatologi) og onkologi, palliation, neurologi med trombolysefunktion samt pædiatri. Vi kan derfor tilbyde en unik mulighed for at stifte bekendtskab med samtlige medicinske specialer og du får stor indsigt i det særkende, det er at være et lille hospital, hvor alle kender og hjælper hinanden på tværs. Du vil desuden få erfaring fra samarbejdet med de øvrige hospitaler i regionen, når dårlige patienter akut skal visiteres og overflyttes til vands/lands eller i luften.

Afdeling for Medicinske Sygdomme på BOH har 43 senge og 5 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt og står i beredskab under større årlige begivenheder på øen når befolkningsantallet fordobles, såsom i forbindelse med Folkemødet.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg er Byens Hospital i København og betjener over 460.000 borgere. Vi har 465 sengepladser og 400.000 ambulante besøg om året.

Du vil blive ansat på en af vores medicinske afdelinger efter ønske og nærmere aftale. Du kommer til at indgå i et stærkt og velorganiseret uddannelsesmiljø, og du vil få solidt indblik og oplæring i opgaverne inden for det speciale, du ansættes i.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.

Har du spørgsmål?
Har vi vakt din interesse, så kontakt en af følgende kontaktpersoner:

  • Endokrinologisk afdeling (BFH): cheflæge Steen Andersen på tlf. 31450365, mail: [email protected]
  • Hjerteafdelingen (BFH): Uddannelsesansvarlig overlæge Jan Bech på tlf. 23261061, mail: [email protected]
  • Abdominalcenteret, afdeling for gastroenterologi og hepatologi (BFH): cheflæge Lars Tue Sørensen på tlf. 20371844, mail: [email protected]
  • Afdeling for Lunge- og infektionsmedicin (BFH): cheflæge Helle Frost Andreassen på tlf. 38635768 eller mail: [email protected]
  • Geriatrisk og Palliativ afdeling (BFH): cheflæge Eckart Pressel på tlf. 21653242 eller mail: [email protected]

På BOH kan du kontakte cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 38671926, mail: [email protected] eller uddannelsesansvarlig overlæge Poul Mogensen på tlf. 38671004, mail: [email protected].

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest d. 8. maj 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs om Bispebjerg Hospital på www.bispebjerghospital.dk

Mød kollegaer fra Bornholms Hospital og læs om, hvad vi tilbyder nye kolleger: www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/sider/default.aspx

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2548526//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.