Få opslag som dette inden alle andre

Radiograf til Holbæk billeddiagnostisk afdeling

Region Sjælland



Radiograf til Holbæk billeddiagnostiske afdeling.

Er du vores nye kollega? Vi søger en dygtig og engageret radiograf til fast stilling på BDA billeddiagnostisk Afdeling, Holbæk Sygehus.

BDA Holbæk er en vigtig del af Holbæk sygehus og servicerer hele regionens borgere. Vores medarbejdere oplever afdelingen som faglig stærk, med stor rummelighed, støttende arbejdsmiljø og plads til den enkelte. Vi søger en radiograf der vil være med til at give vores patienter en empatisk og faglig kompetent undersøgelse i gode rammer.

Holbæk er et velfungerende akutsygehus med mange specialer:

  • Nefrologi
  • Akut medicin
  • Kardiologi
  • Gastroenterologi
  • Parenkymkirurgi/gynækologi
  • Ortopædkirurgi
  • Pædiatri/neonatal

Vi modtager akutte og indlagte patienter døgnet rundt, hvilket giver et højt patientflow og en varieret arbejdsdag. Implementering af behandlingsrum med CT skanner i akut-modtagelsen er vel overstået og giver vores radiografer mulighed for et spændende afbræk fra den normale hverdag på en røntgenafdeling.

Herudover modtager vi ambulante og akutte patienter fra egen læge.

Vi kan tilbyde dig:

  • En individuel tilpasset introduktion til lige netop dig, så du kommer rigtig godt fra start hos os.
  • En afvekslende hverdag, hvor du har mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer og faglighed.
  • At blive en del af en engageret og inddragende personalegruppe med “højt til loftet”, sammenhold og højt humør. Vi er en god aldersmæssigt blandet personalegruppe med onboarding i højsædet.
  • Et rigtig godt indbyrdes arbejdsmiljø og en ambitiøs arbejdsmiljøgruppe der hele tiden arbejder aktivt med trivslen i vores alles arbejdsfællesskab.
  • Faglig sparring og feedback vægtes højt for at sikre udvikling og faglig fordybelse til hver enkelt medarbejder
  • Et godt undervisningsmiljø f.eks. daglig billedgennemgang med en beskrivende radiograf.

Du vil indgå i tæt samarbejde med plejegruppens 33 radiografer og 3 social-og sundhedsassistenter, og naturligvis også med afdelingens øvrige personalegrupper.

Der vil være mulighed for at få en varieret arbejdsdag med alt fra traumescanning, akut udefoto samt arbejde med CT og konventionel røntgen.

Arbejdstiden er fuld tid med skiftende vagter i 3-holdsskift samt udvidet åbningstid.

Afdelingen udfører ca. 75.000 undersøgelser om året. Udover afdelingen i Holbæk, har vi en mindre afdeling på Sundhedscenter Kalundborg og Sundhedscenter Odsherred. På Sundhedscentrene er der ansat særskilt personale.

Afdelingen i Holbæk er fuldt digitaliseret. Vi har 3 konventionelle rum, 1 multirum (gennemlysning + konv. rtg.), 3 CT-scannere, 2 MR-scannere, 2 UL rum og 2 udefotoapparater. Heraf befinder 1 CT skanner og 1 konventionelt rum i vores akutmodtagelse.

1. januar 2022 blev alle radiologiske afdelinger i Region Sjælland sammenlagt med en fælles øverste ledelse, samt med en lokal afdelingsledelse. Billeddiagnostisk afdeling Holbæk er derfor en del af (SUH) Sjællands Universitetshospital.

Vi forventer følgende af dig:

  • Du er uddannet og autoriseret radiograf
  • Du har en positiv tilgang samt lyst til hverdagen på et akutsygehus, hvor samarbejde og teamånd vægtes højt.
  • Du har lyst til udfordringer og til at bidrage til udvikling og faglighed, både for dig selv, dine kollegaer og alle vores studerende
  • Du trives med både at arbejde selvstændigt og som del af et team med dine kollegaer
  • Du trives i et travlt miljø, med en vis grad af uforudsigelighed.
  • Du er fleksibel og indstillet på tværfagligt samarbejde.

Ønsker du flere oplysninger, eller at komme en tur forbi til en kop kaffe og en rundvisning, er du meget velkommen til at rette henvendelse til overradiograf Lærke Saxtorph på 59 48 47 28 ([email protected]) eller funktionschef Tina Birkemose på 59 48 47 82 ([email protected]).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:21/5-2024. Der afholdes samtaler tirsdag den 28/5-24

Ansættelsestart er 1/7-2024 eller efter aftale

Alle radiologiske afdelinger i region Sjælland er fusioneret. BDA Holbæk hører organisatorisk under Sjællands universitetshospital (SUH).

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus

QUICKNR.
034119

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
19. april 2024

ANSØGNINGSFRIST
21. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2024

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2548560//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.