Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til hjemmeplejen i Jyderup/Mørkøv

Holbæk Kommune



Kom og bliv vores nye kollega i distrikt Jyderup/Mørkøv
Vi søger en erfarne sygeplejerske, som ønsker at bruge sin faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange planer.
Vi tilbyder en fast udekørende stilling, i primær dagvagt på 32-35 timer om ugen med arbejde hver 4. weekend.

Som sygeplejerske i Jyderup/Mørkøv, som er et landdistrikt, vil du skulle stå med komplekse forløb, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder kommer i spil. Du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kollegaer i et tæt teambaseret fællesskab. Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Holbæk Kommune leverer hjemmepleje og sygepleje af høj kvalitet til borgere, i Sygeplejeklinik eller i borgers eget hjem. Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov. Vi tilstræber at være i trit med udviklingen på området og det viser sig ved, at vi er en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling. Vi arbejder i selvstyrende teams, og derfor er man som sygeplejerske en del af teamet sammen med SSH, SSA og terapeuter ift. det gode borgerforløb.

Forebyggelsestankegangen indgår som en naturlig del af måden, vi arbejder på. Vi arbejder her målrettet med triage som værktøj til tidlig opsporing. Vi arbejder ud fra en medinddragende og rehabiliterende tilgang, hvor der er fokus på at få borgernes ressourcer bragt i spil i dagligdagen.

Vi tilbyder:

  • Introduktion til opgaverne som sygeplejerske - alt efter dit behov
  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor selvstændighed, og hvor du er selvvisiterende efter Holbæk kommunes gældende kvalitetsstandarder og ydelseskatalog
  • Et spændende arbejde bestående af afvekslende arbejdsdage, hvor opgavefeltet er utrolig bredt med et godt samspil mellem generalist- og specialistfunktioner.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter fleksibilitet, nærhed, omsorg og et godt grin
  • Et godt kollegialt samarbejde sygeplejerskerne imellem, dag og aftensygeplejerskerne, hvor oplæring og sparring med hinanden er en del af det daglige arbejde.
  • En sygeplejefaglig ledelse som bakker op og er nærværende.

Vi søger dig som:

  • Er uddannet sygeplejerske, har en bred klinisk erfaring og har kørekort
  • Er i stand til at være i en omskiftelig hverdag, hvor et problemløsende og fleksibel mindset er et must have
  • Kan anvende dit kliniske lederskab og tager beslutninger i stabile, akutte og komplekse sygepleje – og behandlingsforløb i samspil med borgeren og dennes familie
  • Er et jern til at planlægge, prioritere arbejdsopgaverne samt bevare overblikket i pressede situationer
  • Er selvstændig, men samtidig en teamplayer som prioriterer sparring med kollegaer og det gode arbejdsmiljø
  • Har et respektfuldt og positivt menneskesyn, og at du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgeres prioriteter og ressourcer.

Bonus info: Vi holder til på Rosenvænget 100, i Mørkøv, 15 min udenfor Holbæk. Det er nemt at komme hertil, både med bil og tog.

Hvis ovenstående har vagt din interesse, så send gerne en ansøgning eller kom forbi til en uformel snak.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 22. maj 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen, så kontakt: distriktsleder Stine Jarlfeldt tlf. 72365393 eller på e-mail: [email protected]

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: AHLI-Sygeplejersker Mørkøv

Ansøgningsfrist: 22 May 2024

Placering: Rosenvænget 100, 4440, Mørkøv

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2549226//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.