Få opslag som dette inden alle andre

Lærer søges til Sprogklassen på Udby Skole

Holbæk Kommune



Kan du undervise i de almindelige skolefag, og har du lyst til at gøre en forskel for elever med sproglige vanskeligheder, kan vi tilbyde dig en hverdag på Udby Skole med

  • En stor grad af frihed
  • Et helt særligt kollegialt fællesskab
  • En arbejdsplads i skønne omgivelser på Tuse Næs

Hvad er sprogklassen?
På Udby Skole bliver du tilknyttet vores sprogklasser som lærer. Det er Holbæk Kommunes specialtilbud for elever med sproglige udfordringer. Her modtager vi visiterede elever fra hele kommunen, fordi de fx er forsinket sprogligt eller har andre sprogvanskeligheder.

Eleverne bliver undervist på aldersintegrerede hold med 6-10 elever alt efter elev- og alderssammensætningen. I år har vi tre hold for henholdsvis 0.-2. klasse, 3. klasse og 4.-6. klasse, men det kan ændre sig fra år til år. Vi har tilknyttet logopæder, der står for at hjælpe med elevernes sproglige udfordringer.

Din opgave bliver at undervise i de almindelige skolefag, så de udvikler sig fagligt. Vi hører meget gerne om, hvilke fag du har kompetencer og interesse inden for, og vi vil gøre vores bedste for at det kommer til at passe med fagfordelingen.

Som skole arbejder vi ud fra betragtningen, at alle skolens børn – uanset klasse - gør det rigtige, hvis de kan, og at alle børn kan lære alt, hvis de får mulighed for det og bliver støttet undervejs. Det er et grundsyn, som vi forventer, at du også har og praktiserer i din undervisning.

Det får du hos os
Vi er en lille skole, men vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Vi ser det som en styrke, og vi oplever et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vores medarbejdere har en stor grad af selvstyre, men de er også glade for udvikling og aktiviteter på tværs af hele skolen. Vi holder fælles trivselsdage, laver et årligt teaterstykke, deltager i Skvulp og meget mere.

Kort sagt kan vi tilbyde en dejlig arbejdsplads på skønne Tuse Næs med mulighed for fleksibel tilstedeværelsestid, hvor du sammen med gode kolleger og skolens ledelse er med til at planlægge din arbejdstid.

Du er uddannet lærer, og derudover er det vigtigt for os, at du:

  • har lyst til at undervise på tværs af 0. til 6. klasse.
  • vil bidrage positivt og engageret i det forpligtende kollegiale fællesskab.
  • er en dygtig klasseleder med gode relationskompetencer.
  • har en positiv og anerkendende tilgang til alle.

Velkommen til Udby Skole
Udby Skole er en 1-sporet skole beliggende i landsbyen Udby, 12 km fra Holbæk. Skolen har ca. 120 elever i 0.-6. klasse og 28 voksne. Efter 6. klasse fortsætter eleverne på Tuse Skole, og der er et tæt samarbejde med skolen. Vi har desuden Holbæk Kommunes sprogklasser for elever med sproglige udfordringer.

Udby Skole er en del af Tuse og Udby Skole, der har fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet, og vi kan godt lide at engagere os i det.

Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Kom gerne og besøg os, inden du søger – vi sørger for rundvisning og en kop kaffe.
Ansøgningsfrist er mandag den 13. maj 2024. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 15. maj 2024. Opstart er pr. 1. august 2024.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du har lyst til at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorte Kold på tlf .72 36 63 37.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: LAER-Udby Skole

Ansøgningsfrist: 13 May 2024

Placering: Udbyvej 42, Udby, 4300, Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2549228//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.