Videnskabelig assistent med erfaring indenfor dataindsamling og kvantitative metoder til forskning- og myndighedsbetjening
Syddansk Universitet (SDU)
I afdelingen for Sundhed og Sygelighed i Befolkningen ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU er en etårig stilling som videnskabelig assistent ledig til besættelse snarest muligt. Ansættelsessted er Statens Institut for Folkesundhed, der ligger i København.
I afdelingen for Sundhed og Sygelighed i Befolkningen ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU er en etårig stilling som videnskabelig assistent ledig til besættelse snarest muligt. Ansættelsessted er Statens Institut for Folkesundhed, der ligger i København.
Vi søger en videnskabelig assistent til at løse forsknings-, og myndighedsbetjeningsopgaver i samarbejde med instituttets forskere. Hovedopgaven vil være at indgå i en projektgruppe der står for forberedelse, dataindsamling og afrapportering af spørgeskemadata i forbindelse med større befolkningsundersøgelser blandt både børn og voksne. Derudover vil der være mulighed for at bidrage mere generelt til instituttets forskning og myndighedsbetjeningsopgaver.
Kvalifikationer:
- Relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig kandidatgrad (fx i folkesundhedsvidenskab)
- Interesse for at arbejde med forskning på folkesundhedsområdet
- Erfaring med forskning og myndighedsbetjening inden for folkesundhedsområdet
- Erfaring med epidemiologisk og statistisk analyse (i SAS, R eller STATA)
- Erfaring med udvikling, opsætning og analyse af store spørgeskemadata
- Erfaring med spørgeskemadata blandt skolebørn
- Erfaring med systematisk litteratursøgning
- Gode skriftlige formuleringsevner (både i videnskabelige artikler og rapporter)
- Stærke analytiske evner
Bemærk at det er krav at man har mundtlige og gode skriftlige formuleringsevner på dansk.
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i et inspirerende forskningsmiljø, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og venlige kollegaer med forskellig forsknings- og uddannelsesagtig baggrund, herunder folkesundhedsvidenskab, statistik og økonomi.
Yderligere oplysninger:
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Forskningschef Anne Illemann Christensen ([email protected]).
Ansættelsesforhold:
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- Curriculum vitae
- Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgraden.
- En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Uploadede filer skal være i Adobe PDF (ulåst) eller Word format. Ansøgninger sendt pr. e-mail accepteres ikke. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb. Ved tekniske problemer kontakt [email protected].
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.
Institut- og forskningsleder vil få mulighed for at shortliste ansøgere.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: