Få opslag som dette inden alle andre

Controller til DR Økonomi

DR - Danmarks Radio



Vi søger en controller til vores økonomienhed i Strategi og Brugere. Dagene er spændende og fyldt med en god blanding af drifts- og udviklingsopgaver. Vores team er hyggeligt og velfungerende - vi mangler bare dig.

Vi kan ikke love dig kageresterne fra Den Store Bagedyst eller billetter til forreste række til Torsdagskoncerterne. Vi kan til gengæld tilbyde dig en spændende hverdag i et stort kreativt mediehus, hvor dit bidrag til økonomistyringen er med til at klæde chefer og ledere på til at træffe de bedst mulige beslutninger. I DR Økonomi er vi nemlig dem, der har helt styr på tallene og derfor med til at skabe et solidt grundlag for beslutninger og prioriteringer.

Vores gode kollega har sagt ja til nye udfordringer internt i DR. Vi har derfor en ledig stilling som controller i vores velfungerende team i økonomienheden for DR Strategi og Brugere.

Har du lyst til at rode rundt inde i det økonomiske maskinrum i en stor, spændende og mangfoldig virksomhed, så send os hjertens gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling som controller, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige økonomiopgaver. Du bliver en vigtig sparringspartner for cheferne i området. Her er din faglighed og rådgivning med til at skabe fundamentet for, at ledelsen kan træffe oplyste og rettidige beslutninger.

Du bliver en del af et team, hvor vi er stolte af, og dedikerede til, det arbejde, vi leverer. I teamet har vi fokus på kvalitet i den daglige opgaveløsning og på løbende udvikling af vores værktøjer og processer. Derudover har vi det sjovt og hyggeligt til hverdag og arbejder tæt sammen om at få opgaverne i hus.

Teamet består af tre controllere, hvoraf du bliver den ene, samt en leder. Vi er altså et lille team, og det er derfor vigtigt at du kommer på arbejde med alt det, som er dig. Vores interesser spænder bredt; lige fra petanque til maraton, men du kan også sagtens være med, hvis du mere er til fodbold, Netflix-kiggeri eller noget helt andet. Fælles er vi enige om, at økonomi er et spændende fagfelt, at dialog er vejen frem og at man kommer langt med et godt grin og en god portion nysgerrighed. Teamet indgår i et stærkt fagligt fællesskab med ca. fyrre controllere og fire teamledere fordelt på DR's fem økonomienheder.

Hos os er der plads til at være ambitiøs og karrierebevidst samtidigt med, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Tilrettelæggelsen af vores arbejde er fleksibel, selvfølgelig uden vi slipper grebet i perioder med skarpe deadlines.

I DR er der højt til loftet og stor arbejdsglæde. Vi er sammen om det vigtige og arbejder for at understøtte DR's public serviceopgave og demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren. DR Byen er et pulserende hus med en mangfoldighed af medarbejdere, gæster og aktiviteter. Der er gode muligheder for fysisk aktivitet i bl.a. DR’s fitnesscenter eller socialt samvær med kollegaer i en af de mange medarbejderforeninger, der spænder fra kunstforening til idrætsforening.

Opgaver og ansvar i stillingen
Du får kort og godt en vigtig rolle i at understøtte den bedst mulige anvendelse af DR's midler og økonomiske disponeringer.

Som controller i økonomienheden i DR Strategi og Brugere for du blandt andet til opgave at

  • Varetage den løbende økonomiopfølgning for de områder, du bliver tilknyttet
  • Stå for udarbejdelsen af budgetter og prognoser
  • Understøtte de budgetansvarlige chefer i forhold til deres økonomi
  • Drive analyser og deltage i tværgående projekter
  • Være med til løbende at udvikle og forbedre rapporteringen og økonomistyringen

Opgaverne i en typisk arbejdsuge vil spænde bredt og kunne bestå i at: Afholde faste økonomimøder med budgetansvarlige chefer, besvare økonomiske spørgsmål fra området, udarbejde bidrag til månedsrapport, lave mindre analyse af udviklingen på et givet felt, bidrage til forbedring af økonomirapporter og en masse andet spændende. Derudover har vi en hyggelig hverdag sammen på kontoret, hvor vi prioriterer et godt kollegaskab og samarbejde.

Vi lægger stor vægt på, at der langt hen ad vejen er mulighed for selv at tilrettelægge dagen med en god variation af opgaver.

Vi forventer at du

  • Finder tal og økonomidata spændende
  • Synes Excel er super fedt
  • Kunne tænke dig at blive superbruger i vores værktøj til ledelsesinformation, Tableau
  • Kan kommunikere og afrapportere økonomiske problemstillinger på en forståelig måde
  • Har lyst til en opgaveportefølje med en god portion faste driftsopgaver
  • Vil deltage i udviklings- og analysearbejde ved behov
  • Kan skabe gode relationer - både ind i teamet og ud i forretningen
  • Bidrager med positiv energi, et stort smil og ærmerne smøget op

Vi ser gerne, at du har relevant uddannelse (som fx professionsbachelor, cand.merc., kontoruddannelse) eller relevant erfaring. Da vi er fleksible i tilrettelæggelsen af vores opgaver, hører vi også meget gerne fra dig, der er nyuddannet.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du er velkommen til at kontakte økonomileder Camilla Lander (61712096 eller [email protected]), hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er torsdag den 16. maj. Vi forventer, at der vil være 2 ansættelsesrunder. 1. samtale forventes at blive afholdt den 22. maj. I anden runde kan der være enten en logisk- og en personlighedstest eller en case. Dette oplyses efter første samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: DR Byen

Ansøgningsfrist: 16 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2550229//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.