Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelseskonsulent til Bornholms Hospital

Region Hovedstaden



Er du vores nye uddannelseskonsulent til Team for Kvalitet, Patientinddragelse og Uddannelse?

Om jobbet:

  • Som uddannelseskonsulent bliver du ansvarlig for udviklingen af vores simulationsenhed.
  • Du skal udvikle og planlægge lærings- og kompetenceudviklingsområder indenfor både det post- og prægraduate område herunder initiativer som hybridundervisning.
  • Du vil skulle arbejde strategisk med det tværfaglige læringsmiljø.
  • Som en del af jobbet, kommer du til at arbejde tværfagligt på hele hospitalet, men får også et tæt samarbejde med eksterne partnere såsom Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Center for HR og Uddannelse, så vi går ud fra, at du er god til det relationelle arbejde på tværs.
  • Stillingen indebærer også støtte til ledelsesudvikling på hospitalet.
  • Din hverdag kommer til at spænde bredt. Du kan være udadvendt, have gennemslagskraft i det tværfaglige samarbejde og du evner at fordybe dig, forberede og planlægge - måske hjemmefra indimellem.

Om os:
Vi er et dedikeret team på 7 medarbejdere, der trives godt sammen og som sætter pris på at have indflydelse på opgaverne. Vi har hver vores områder, men vi hjælper og støtter hinanden undervejs.

Din baggrund:
Vi forestiller os, at du har en sygeplejefaglig baggrund eller anden sundhedsfaglig relevant autorisation og gerne pædagogisk efter-/videreuddannelse. En relevant kandidatgrad eller master er en fordel, men ikke et krav. Måske har du andre kompetencer, som gør dig egnet til stillingen?

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. august 2024. Løn og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Hvis du er nysgerrig og vil høre mere, så ring til leder af Kvalitet, Patientinddragelse og Uddannelse, Sidsel Kofoed Andersen, for at vende mulighederne. Tlf: 38671905 eller e-mail: [email protected]

Vi læser ansøgninger løbende, så søg stillingen her:

Ansøgningsfrist:
Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes

via linket her på siden senest 14. juni.

Ansættelsessamtaler afholdes uge 25.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Afdeling:
Ullasvej 8, Rønne

Lokation: Bornholms Hospital

Ansøgningsfrist: 14 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2550450//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.