Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for at undersøge og begrænse skader i byggeriet?

Teknologisk Institut


Teknologisk Institut søger dig, der er passioneret omkring byggeteknik og skader i byggeriet, og er optaget af de klimamæssige udfordringer, byggesektoren står over overfor. Hos os får du en arbejdsplads med stort fokus på kvalitet, samarbejde og en afvekslende hverdag.
Øget fokus på renovering og genanvendelse af byggematerialer er blevet en central del af nutidens byggesektor. Samtidig er der opstået en aktuel udfordring med klimaforandringer, som resulterer i øget fugt og dermed risiko for skader i byggeriet. Dette øget fokus har skabt en stor efterspørgsel på vores viden og løsninger på området. Vi mangler hænder og søger derfor en ny kollega til konsulentopgaver og udviklingsprojekter, og dine opgaver kan derfor bl.a. inkludere:

  • Udvikling af løsninger til at takle klimarelaterede udfordringer i byggeriet
  • Udredning og forebyggelse af skader i byggeriet med hovedfokus på byggeteknik og skader forårsaget af fx forkert udførelse og planlægning
  • Arbejde med forskellige udviklingsprojekter som bl.a. renovering og transformation samt implementering af AI i mindre skala

Du bliver en del af et stærkt samarbejde med kollegaer i centeret for Kvalitet i Byggeriet. Derudover vil du samarbejde med kollegaer, der arbejder med andre forhold i relation til byggeriet – det kunne fx være inden for miljøvaredeklarationer, materialecentre, samt forskellige tilstandsvurderinger og bygningsundersøgelser.

Byggeteknik, bygningsundersøgelser og AI er dit kald
Du har en relevant teknisk baggrund som fx er konstruktør, ingeniør eller ph.d., samt et indgående kendskab til byggeteknik generelt. Foruden en stærk teknisk baggrund, er det en fordel, hvis du har en voksende interesse for AI, og er nysgerrig på, hvordan det kan anvendes i byggeriet. Størstedelen af vores opgaver går ud på at løse komplekse problemstillinger, ofte også i samarbejde med flere forskellige virksomheder/projektpartnere, det er derfor vigtigt at du har en skarp analytisk tilgang til opgaveløsning, at du trives med ansvar for egne opgaver og er selvstændig.

Derudover er vigtigt at du har du sans for formidling både i skrift og tale med fokus på modtageren, da du vil have en bred kontaktflade. Som person får du mange ideer og har det engagement, der kan være med til at drive udviklingen af at løse de byggetekniske udfordringer i byggeriet.

Kvalitet i Byggeriet
Kvalitet i Byggeriet er en del af Teknologisk Institut. Vi yder bl.a. rådgivning inden for skader i byggeriet herunder fugtskader og problematikker ift. biologiskvækst som skimmelsvamp og trænedbrydende svamp i bygninger, bygningsfysik og projektgranskning, samt bredere skadesudredning mv.

Centret arbejder desuden med indeklimaundersøgelser og arbejdsmiljødokumentationsmålinger inden for kemisk luftkvalitet, partikler og termisk indeklima, samt vandkvalitet og indeklima i svømmebade. Centret har faciliteter i både Taastrup og Aarhus, hvormed det ikke er lokationen men den rette kandidat, som er afgørende for tilknytningsstedet.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt sektionsleder Sofie M. Kristensen på telefon 72 20 28 37 eller centerchef Thor Hansen på telefon 72 20 12 68. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 24. maj 2024.

Lokation: Høje Taastrup eller Aarhus

Ansøgningsfrist: 24 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Teknologisk Institut

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2550873//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.