Få opslag som dette inden alle andre

Gadeplansmedarbejder

Herning Kommune



Er du god til at skabe relationer til mennesker? Vil du være med til at forme gadeplansindsatsen i Herning? Så kan det være, at du er en af vores to gadeplansmedarbejdere til en nyopstartet gadeplansindsats i Herning Kommune.
Vi søger en gadeplansmedarbejder til den resterende del af projektperioden. Projektet er et af vores nyeste tiltag på socialt udsatte området i Herning kommune. Du skal især være opmærksom på, at det er en projektstilling af kort varighed. Den nuværende bevillings løber til januar 2025. Du vil få en kollega, som har været en del af projektet siden opstart.

Vi forestiller os du er i en situation, hvor du gerne vil prøve kræfter med et nyt område. Er studerende med god livserfaring, eller midt imellem jobs. Og bare virkelig har stor lyst til at møde mennesker, der har brug for at blive mødt.

Projektet består af en gadeplansindsats, som har en udgående funktion i det offentlige rum og skal udføre opsøgende gadeplansarbejde og brobygge med omgivelserne.

Som gadeplansmedarbejder skal du primært kunne få kontakt og skabe gode relationer til de borgere, som opholder sig på gaden og/eller benytter forsorgshjem, varmestuer o. lign. Indsatsen er dialogbaseret og har til formål at skabe tryghed og styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakten til omverdenen ud fra egne ønsker og behov. Gadeplansindsatsen skal også lykkes med at skabe tryghed og forebygge problematikker mellem borgergruppen og omgivelserne, såsom detailhandlen, naboer m.fl., omkring dem.

Som gadeplansmedarbejder skal du være med til at understøtte det i forvejen stærke netværk, der i dag har kendskab til borgergruppen. Du vil indgå i et tæt og værdiskabende samspil med både kommunale og private aktører på området.

Du bliver en del af gadeplansindsatsen, som består af et teamsamarbejde mellem to gadeplansmedarbejdere, en støtte-kontakt-person og social vicevært til de nye boliger på Bethaniagade, og nu også vores Socialsygeplejerske. Gadeplansindsatsen er koblet op på Socialindsats i Rusmiddelcenter Herning, som yder støtte til borger i socialt udsatte positioner og hjemløshed.Borgergruppen
Du skal med respekt og tillid kunne skabe en god tilgang til en bred og uhomogen borgergruppe, der befinder sig i en socialt udsat position, med forskellige udfordringer, såsom misbrug, psykiske belastninger eller sociale problemer. Fælles for dem er, at det er borgere, som har et ønske og behov for at være en del af fællesskaber, have sociale relationer og mødes med andre i det offentlige rum.

Derudover skal du kunne skabe troværdige og tydelige relationer med omgivelserne omkring borgergruppen. Du skal forvente, at der er behov for at indgå i dialog med detailhandlen, naboer, foreninger, organisationer og samarbejdspartnere.Vi forventer, at du

  • formår at blive accepteret og anerkendt af borgerne, så du kan bevæge dig frit og respektfuldt på gaden
  • kan være opsøgende og er god til at skabe nye relationer og samarbejdsfællesskaber
  • finder energi og værdi i det selvstændige arbejde på gaden og med borgerne
  • er god til at skabe overblik og bevare roen i tilspidsede situationer
  • hviler i dig selv, kender egne grænser og beder om hjælp og sparring, når der er brug for det
  • Måske erfaring med arbejdet omkring borgere i udsatte positioner med sammensatte udfordringer, diagnoser og/eller misbrug
  • hurtigt kan tage bestik af situationen og se, hvad der kræves
  • kan og vil udføre opgaver af praktisk karakter, når det kræves
  • kan fremstå solid og troværdig i forskellige situationer
  • vil få stor indsigt og viden, som kan være med at kvalificere fremtidens indsatser
  • tager ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • et selvstændigt og udviklende arbejde, som du får stor indflydelse på
  • et spændende arbejde, hvor du får mange forskellige funktioner og kontaktflader
  • et stærkt fagligt fællesskab og netværk
  • mulighed for at forme og i høj grad have indflydelse på Herning kommunes nye gadeplansindsats
  • en glad og uformel omgangstone, der er båret af både ordentlighed og ærlighed
  • supervision vil være en fast del af opgaven
  • super gode kollegaer.

Vilkår og løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer, men timeantallet kan forhandles.

Arbejdstiden forventes primært at foregå i dagtimerne.

Stillingerne er til besættelse så hurtigt som muligt.

Stillingen er en del af et 2-årige projekt, fra 15. januar 2023 – 30. januar 2025.Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Rusmiddelcenter Herning, Anne-Mette Jespersen på mobil 30 63 58 76 eller Torben Kondrup - Gadeplansmedarbejder på mobil 9359 46 89.Ansøgningsfrist
Send os gerne din ansøgning senest den 10. Maj kl. 12.00. Vi vil så gerne have en ny kollega.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. Maj 2024.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herning Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herning Kommune

Torvet 5, 7400 Herning

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2551072//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.