Få opslag som dette inden alle andre

Chef for Medlemsvækst i Det Danske Spejderkorps

Dansk Ungdoms Fællesråd



Vil du være med til at sikre at langt flere børn og unge får glæden af et spejderliv? Som Chef for Medlemsvækst får du muligheden for at lede strategiske initiativer, motivere teams og skabe positiv forskel for titusindvis af børn og unge. Stillingen er nyoprettet og i spidsen for et engageret og kompetent team bliver du ansvarlig for vores strategiske mål om at tiltrække flere medlemmer.

Ansøgningsfrist

17-05-2024

Lokation

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Hvis spejder ikke fandtes, måtte vi opfinde det. For i en tid, der kalder på ansvar, ledelse, fællesskab, bæredygtighed og mod, er spejder et enormt værdifuldt tilbud til titusindvis af børn og unge landet over.

Vi søger nu en innovativ og involverende leder, der brænder for at styrke vores spejderfællesskab og derigennem give langt flere børn og unge glæden af et spejderliv. Du vil være ansvarlig for prioritering og vurdering af strategiske initiativer med fokus på medlemsvækst og organisatorisk udvikling. Det forventes, at du kan opbygge og vedligeholde relationer i et miljø præget af tusinder af frivillige ildsjæle. Som leder vil du guide et nyetableret dedikeret team, der brænder for at give flest mulige spejdere en så god og lang spejdertid som muligt. Og du vil være en del af et stærkt ledelsesteam og arbejde sammen med ambitiøse kollegaer i et inspirerende arbejdsmiljø på Holmen i hjertet af København.

Med over 36.000 medlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps en mangfoldig gruppe, der spænder fra de 6-årige, der går på opdagelse i den lokale natur til teenagere, der kaster sig ud i hæsblæsende adventureløb, og hverdagens helte - de dedikerede spejderledere, der investerer uanede mængder af tid og energi i at udvikle børn og unge gennem uforglemmelige oplevelser. Vi brænder for at tiltrække endnu flere medlemmer, fordi vi tror på, at vores samfund har brug for spejderbevægelsen. At være spejder er at udfordre sig selv sammen med andre, det er learning by doing, det er friluftsliv, og det er fordybelse.

Vores ambition er klar – vi vil blive 5.000 flere medlemmer i Det Danske Spejderkorps inden 2030. Det vil vi gøre sammen med de over 400 eksisterende lokalforeninger, hvoraf mange har et stort vækstpotentiale, og ved at etablere nye grupper i de områder af Danmark, hvor der kommer flere og flere børnefamilier. Vores strategi indebærer fokus på både at beholde de nuværende spejdere lidt længere og vækste i de områder og lokalforeninger, hvor der er særligt gode betingelser.

Jobbet
Vi søger en resultatorienteret og involverende leder med stærke kommunikations- og samarbejdsevner til at drive vores ambitiøse vækststrategi sammen med et kompetent og engageret team. Strategien er på plads, men vi har brug for dit drive, dine ideer og dine redskaber til sammen med os at skabe de resultater, vi drømmer om.

Du får en meningsfuld og udfordrende rolle, hvor du gør en stor forskel for vores medlemmer og frivillige spejderledere. Du er en tillidsbaseret og favnende leder for et dedikeret team med tre fuldtidsmedarbejdere, tre studentermedhjælpere og plads til at udvide teamet med yderligere to nye fuldtidsmedarbejdere som led i vores strategiske satsning. Du arbejder også sammen med verdens sejeste frivillige, både lokalt i vores over 400 spejdergrupper og i vores landsorganisation.

Personen
Med din favnende, tillidsfulde ledelsesstil og stærke kommunikationsevner vil du være med til at forme vores spejderfællesskab og prioritere strategiske initiativer for medlemsvækst og udvikling af og i spejdergrupper. Din evne til at opbygge relationer og samarbejde med vores dedikerede frivillige og medarbejdere er afgørende. Du får en unik mulighed for at bidrage til udviklingen af vores fællesskab og tiltrække og motivere frivillige ressourcer. Men du ved også, at nogle gange er den bedste måde at vinde tillid og opbakning, at man laver kaffen og er fælles om opvasken.

Du skal forvente at skulle vise en vis fleksibilitet med 3-5 rejsedage om måneden, ligesom det er en naturlig del af jobbet at nogle møder med frivillige foregår om aftenen og i weekender.

Jobbet giver dig masser af udfordringer og muligheder for både personlig og faglig udvikling. Udover en vindende personlighed og lyst til at arbejde med og for passionerede frivillige, så inkluderer dine faglige kompetencer bl.a.:

  • Erfaring med strategisk planlægning og eksekvering, især med fokus på at implementere strategier og projekter, der fremmer medlemsvækst og organisatorisk udvikling. Evnen til at identificere mål og omsætte dem til konkrete handlinger er afgørende.
  • Fremragende kommunikationsegenskaber, herunder evnen til klart og overbevisende at engagere og motivere andre, skabe følgeskab omkring organisationens vision og effektivt håndtere uenigheder og udfordringer.
  • Stærke lederegenskaber, herunder evnen til at lede et team af erfarne og engagerede vidensmedarbejdere, der i høj grad er selvledende.
  • Evne til datadrevet beslutningstagning, herunder fortrolighed med at analysere data, identificere relevante nøgletal, udføre analyser og bruge resultaterne til at optimere indsatsen for medlemsvækst.
  • Forståelse for og erfaring med samarbejde med frivillige ildsjæle, hvor den ideelle løsning er en, vi skaber i fællesskab.
  • Begejstring for spejderideen og alt det potentiale, spejder har for børn og unge og for samfundet. Du skal have viden om spejderarbejde eller lyst til hurtigt at lære alt om, hvordan spejderarbejdet kan gøre en positiv forskel for det lokale samfund, og være i stand til at kommunikere dette til potentielle medlemmer og interessenter.

Du behøver ikke være hundredmetermester i friluftsliv eller kunne binde et pælestik, men du skal have lyst til at være del af en bevægelse, hvor de fleste køber deres tøj i Spejder Sport og en arbejdsplads, hvor vi hellere end gerne sover i shelter sammen.

Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtiden for Det Danske Spejderkorps!
Som Chef for Medlemsvækst får du chancen for at lede strategiske initiativer og skabe positiv forskel for børn og unge. Søg nu og vær med til at styrke vores spejderfællesskab!

For mere information
Hudson Nordic hjælper Det Danske Spejderkorps med rekrutteringsprocessen og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Marlene Høgh, Hudson Nordic på +45 70 27 77 33 eller [email protected]. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 17. maj.

Vi forpligter os til mangfoldighed og inklusion og går ind for lige muligheder for alle og støtter forbuddet mod ulovlig forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller udtryk, national oprindelse eller herkomst, alder, handicap, civilstand eller enhver anden karakteristik beskyttet af loven. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Ungdoms Fællesråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Ungdoms Fællesråd

Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

DUF er en service- og interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Arbejdspladsen har lige nu 35 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2551112//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.