Få opslag som dette inden alle andre

Daglig leder til Børnehuset Rønbækken i Hinnerup

Favrskov Kommune



Vi søger en daglig leder pr. 1. august 2024 til Børnehuset Rønbækken i Hinnerup Nord/Øst-området.

Har du lyst til at være leder tæt på dagligdagen, og trives du i spændet mellem administrative opgaver og den pædagogiske praksis? Så er du måske den nye daglige leder i Børnehuset Rønbækken.

Om arbejdspladsen.
Børnehuset Rønbækken er en del af området Hinnerup Nord/Øst, der består af Børnehuset Fuglereden, Børnehuset Elmegåden, Børnehuset Toppen og Børnehuset Nørreskoven.

Rønbækken er en stueopdelt integreret institution, der er normeret til 70 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn. Der arbejdes ud fra læreplanstemaerne, og aktiviteterne foregår ofte på tværs af grupperne. Der arbejdes med brugen af RARRT, og vi har refleksionsmøder som en del af personaleudviklingen.

Du vil opleve en flok engagerede medarbejder, som vil elske, at du:

  • stopper op og snakker, så du kan fornemme, hvad der rører sig i huset
  • finder på – og bakker op om idéer
  • tager beslutninger og forklarer dem på en enkel måde
  • reflekterer over og forklarer dine faglige valg.

Vi søger en uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du bruger din faglighed i samarbejdet med personalet, og hvordan du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation – f.eks. hvis personalet oplever en svær situation med et barn.

Som daglig leder forventer vi, at du

  • har lyst til at indgå i et velfungerende ledelsesteam, der tager udgangspunkt i de overordnede mål og værdier for børneområdet, og som har øje for de muligheder og udfordringer, der ligger i udviklingen af vores ledelses- og organisationsstruktur.
  • har lederuddannelse – eller er indstillet på at gå i gang med en.
  • kan bevare ro og overblik i usikkerhed og turbulens.
  • kan håndtere stor kompleksitet, har strategisk overblik og kan zoome ind på detaljen, når det er nødvendigt.
  • kan sætte processer i gang og følge dem til dørs.
  • er bindeled mellem det øvrige personale og områdelederen.
  • er loyal i din praktiske udmøntning af politiske og forvaltningsmæssige beslutninger.
  • kan håndtere udfordringer på en konstruktiv og anerkendende måde.
  • kan skabe læring, trivsel, dannelse og udvikling for børn, herunder børn med særlige behov.
  • kan samarbejde med forældre, forældreudvalg og eksterne samarbejdspartnere.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Derudover indgår du i samarbejdet om den inklusionsfremmende indsats. Hinnerup Nord/Øst har tre ressourcepædagoger, som refererer til områdelederen. I hverdagen er det den daglig leder, der er ansvarlig for – sammen med ressourcepædagogerne, medarbejdere og forældre – at alle børn føler sig som aktive medskabere af fællesskabet.

Vi tilbyder

  • en spændende og afvekslende arbejdsplads
  • samarbejde og sparring i et lederteam, som har høj faglighed og forskellige kompetencer
  • gode muligheder for at præge udviklingen i området
  • et godt samarbejde med den administrative ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
  • en normering, der ligger over minimumskravene
  • rigtig gode rammer og en spændende legeplads
  • mulighed for personlig og ledelsesmæssig udvikling.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en uddybende snak om stillingen. Har du spørgsmål, kan du kontakte områdeleder Annette D. Kudsk på 20 91 16 19 eller på [email protected]

Vi forventer, at du motiverer din ansøgning og beskriver, hvad du især vil have fokus på i ledelsen af Rønbækken; f.eks. pædagogisk retning, ledelsesmæssige værdier, forældresamarbejde eller spændende tiltag og ideer, som netop du kan bidrage med til vores område.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Aflønningen sker ifølge gældende overenskomst og forhåndsaftaler med BUPL.

Samtaler
Vi forventer at afholde første samtale den 28. maj 2024. Anden samtale er planlagt til den 14. juni 2024. Mellem første og anden samtale udarbejdes en personlighedstest med tilbagemelding.

Vi beder sig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden.

Ansøgningsfrist er 22. maj 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Favrskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Favrskov Kommune

Skovvej 20, 8382 Hinnerup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2553902//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.