Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til vores lille hyggelige vuggestue Tumlehuset

Københavns Kommune



Genopslag

Tumlehuset leder efter en ny pædagog, til vores lille hyggelige hus.

Børnelandet er en integreret institution i Vanløse, bestående af Skovhuset, Tumlehuset og Kolbøttehuset. De tre huse er på tre forskellige matrikler og vi har derfor to pædagogiske ledere. I Tumlehuset står vi nu og skal finde en ny pædagog, til vores lille hus. Huset er en gammel villa, som indeholder to vuggestuegrupper, samt en personalegruppe bestående af fire pædagoger, to medhjælpere og en madmor, som også har timer på stuerne. Der er generelt ikke meget udskiftning i huset, så det er en unik mulighed for at komme ind i et lille hyggeligt hus, i hjertet af Vanløse.

Tumlehusets to vuggestuegrupper er aldersinddelte, og stillingen er på Haletudserne, som er stuen med de mindste vuggestuebørn. Her går de inden de rykker op på Frøerne, som har de største vuggestuebørn.

Dine kommende kollegaer på Haletudserne beskriver selv deres arbejde på denne måde:

  • Vi arbejder for og med at skabe gode trygge relationer
  • Vi bruger vores tid på gulvet med børnene
  • Tiden prioriteres til nærvær

I Børnelandet har vi særligt fokus på

  • pædagogik og udvikling i hverdagens rutiner. Der ligger mange muligheder i de ting vi gør hver dag. Bleskift, garderobe, frokost, puttetid osv, er nogle af de bedste muligheder for udvikling og samvær med børnene, og ikke blot en praktisk opgave, der skal overstås
  • at der er læring i alt
  • at barnet er en del af et fællesskab
  • vi tilrettelægger aktiviteterne ud fra børnegruppen og det enkelte barns mulighed for at deltagelse. Børn i Børnelandet bliver mødt forskelligt, for at få de samme muligheder for udvikling
  • vi tror på at øvelse gør mester. Vi har indrettet vores huse og dagligdag så børnene har plads og mulighed for at øve sig
  • stuemøder bliver prioriteret højt, da vi mener, at det har stor betydning for kvaliteten af vores pædagogiske arbejde
  • kroppens betydning for barnets udvikling

Tumlehuset er et lille hus og der bliver arbejdet ud fra tanken, at vi er ét hus. Dvs. at vi løfter i fællesskab for at få hverdagen til at være så god som muligt. Denne fleksibilitet er en vigtig del af vores hverdag.

I Tumlehuset får du fordelen af at være i et lille hus, hvor man er tæt på hinanden og med gode muligheder for at samarbejde i huset og have et godt kendskab til husets børn og familier. Da huset samtidig er en del af en større institution, vil du også have et stort netværk af kollegaer og der er fx på vores personalemøder mulighed for sparring, inspiration og faglig diskussion fra kollegaer på vores andre matrikler.

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet og kan bidrage til den pædagogiske udvikling
  • ved, at det er i daginstitutionslivet, at der sker mest mulig udvikling på kortest tid, og det derfor er utroligt vigtigt, at vi ved, hvad vi skal lære barnet, og hvordan vi bedst støtter barnet i dets udvikling
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 07.00-17.00 og deltage i ca. 10 årlige personalemøder samt et til to årlige forældremøder om aftenen
  • tager initiativ og et aktivt ansvar i forhold til dagligdagen i huset
  • forholder dig fagligt og professionelt til dit arbejde som pædagog

Vi kan byde dig velkommen til en institution, hvor

  • vi vægter, at der skal være plads til alle børn med hver deres personlighed, integritet og skævheder, og hvor de kan være lige de mennesker, de er
  • vi har en personalegruppe, som har en god tone og et godt kollegaskab, og som vægter, at vores samarbejde skal være godt
  • der er plads til, at du bliver hørt og har mulighed for at være medbestemmende og medansvarlig. Vi vil gerne have fokus på det positive og arbejder derfor med anerkendende følgeskab

Du bliver ansat i Brønshøj/Vanløse Klynge F, som består af syv kommunale daginstitutioner og er normeret til 727 børn i alderen nul til seks år. Vi tror på, at et stærkt fagligt og socialt arbejdsfællesskab skaber de bedste resultater, og vi opfordrer alle i klyngen til at søge medindflydelse og medansvar.

Vi holder minimum én årlig pædagogisk dag i hver institution, og der er mulighed for individuel kompetenceudvikling med afsæt i klyngens uddannelsespolitik.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med start den 1. august 2024 eller før.

Yderligere oplysninger
For mere information kan du kigge på vores hjemmeside: https://boernelandet-kk.aula.dk/

Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Marianne Larsen på 3059 5518.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest lørdag den 18. maj 2024

Afdeling:
Rådhuspladsen 1, København V

Rådhuspladsen 1, København V

Jydeholmen 15, Vanløse

Hyltebjerg Allé 42, Vanløse

Bogholder Allé 40, Vanløse

Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 18 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (18.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2555359//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.