Pædagog til Vrold Børnehus
Skanderborg Kommune
Faglig kvalitet og begejstring er nøgleord i Vrold Børnehus, som søger pædagog med 35-37 timer pr. uge fra 1. juli 2024.
Vrold Børnehus er et integreret Børnehus med 23 pædagogiske medarbejdere. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehave grupper. Derudover er der en daglig leder i huset, og en køkkenansvarlig der varetager fuldkostordningen. Vrold børnehus er en del af ”Dagtilbud Skanderborg By”, som består af 6 huse. Der samarbejdes om projekter og faglige tiltag på tværs af husene. Dagtilbuddets vision er: ”Sammen skaber vi et sted du ville vælge, hvis du var barn”.
Der arbejdes med observationer og faglig sparring for at bevare og højne kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Desuden danner NEST grundlag for pædagogikken. Barnesynet her er: ”Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste de kan og lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet”. I hele dagtilbuddet er der et lavt sygefravær, så nærværet omkring børnene i hverdagen er højt.Vrold Børnehus kan tilbyde dig
- En arbejdsplads hvor uddannelse med kerneydelsen for øje prioriteres højt, og hvor fagligheden styrkes af et professionelt samarbejde.
- Et traditionsrigt hus, hvor nye tendenser inddrages i hverdagens pædagogik.
- At blive en del af en farverig personalegruppe, hvor hver især tager ansvar for stemningen i huset, sparrer med hinanden og bruger hinandens forskelligheder til at udvikle samarbejdet og fagligheden.
- En dagligdag hvor både inde og ude er en naturlig del af børnenes læringsmiljø, og hvor vi er i en igangværende proces omkring at etablere læringsrum, som passer til børnegruppen. Legepladsen er indrettet med kuperet terræn, gamle træer, sandlade, bålhytte, skovhytte med veranda, boldbane og naturlige kroge, hvor der er plads til leg.
- Et naturskønt nærområde, som ofte benyttes
Vi søger en uddannet pædagog der
- Har mod, lyst og evner til at lede en børnegruppe og skabe rum for børns ”inddragelse”, dannelse, leg, trivsel og læring.
- Udfordrer sig selv, kolleger og børn i hverdagen
- Eventuelt har kompetencer inden for sprogarbejde
- Er fagligt velfunderet, og kan bidrage med nysgerrighed på egen og andres praksis.
- Har øje for og kan understøtte børnenes initiativer
- Ser forældrene som ligeværdige samarbejdspartnere
- Vil indgå i konstruktivt samarbejde med daglig leder og kolleger gennem faglig sparring
Har du lyst til at indgå i det daglige pædagogiske arbejde i Vrold Børnehus, så kom gerne på besøg, for at se huset, og få mulighed for at stille spørgsmål inden du sender din ansøgning. Du kan læse mere om det vi står for på vores hjemmeside www.skanderborg.dk/Vrold Børnehus
Kontakt daglig leder Mette Beck Jakobsen Bleeker for at aftale besøg på mail [email protected] eller telefon 51 26 61 08.
Eksamensbevis vedhæftes ansøgningen og modtages elektronisk på Signatur.
Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.Frist
20. maj 2024.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: