Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til Pilehaveskolen

Assens Kommune



Lærer til Pilehaveskolen

Hos Børnespecialskolen Pilehaveskolen i Assens Kommune søger vi en lærer, der har lyst til at arbejde med børn og unge mennesker med særlige behov.

Vi ønsker en lærer med linjefag inden for dansk eller matematik, men som også har lyst til at undervise i emner relateret til faget teknologiforståelse foruden øvrige fag inden for folkeskolens fagområde.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2024.

Hvem er vi
Pilehaveskolen er Assens Kommunes børnespecialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi er et skoletilbud fra børnehaveklasse til og med 10. klasse med et SFO-tilbud om morgenen, om eftermiddagen og på skolelukkede dage.

Elevgruppen er karakteriseret ved stor spredning i forhold til kognitiv udvikling, praktiske færdigheder, støttebehov, følelsesmæssig og social modenhed og kommunikative evner.

Pilehaveskolens værdigrundlag er Anerkendelse og Respekt, og vi har stort fokus på, at alle elever skal have en oplevelse af at lykkes, at være livsduelige og at mestre eget liv så godt som muligt. I vores fælles arbejdsgrundlag på Pilehaveskolen vægtes det desuden højt, at vi har et helhedssyn på barnet og at alle børn har et udviklingspotentiale.

Teamsamarbejdet og tværfagligheden har en høj prioritering, hvorfor det forventes, at man har evner og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med sit klasseteam, sit årgangsteam og de øvrige faggrupper, vi har på skolen. Vi prioriterer også et relationelt og konstruktivt forældresamarbejde, så vi sammen kan lykkes med skolens kerneopgave – nemlig at skabe bedst mulig læring for den enkelte elev.

Vi tilbyder dig
Hos os får du:

  • En kultur, hvor den enkelte medarbejders kompetencer anerkendes og anvendes med udgangspunkt i et helhedssyn på eleven
  • En skole, der er inde i en god og spændende udvikling i forhold til at skabe bedst mulig læring for vores meget forskellige elever
  • Et professionelt læringsfællesskab, hvor vi har fokus på vores fælles kerneopgave
  • 86 dejlige elever fra både Assens Kommune og øvrige kommuner, der er fordelt på 12 klasser
  • Omkring 60 engagerede og kreative kollegaer, der brænder for at skabe den bedst mulige læring for vores elever
  • En engageret forældregruppe og skolebestyrelse
  • Kompetente eksterne samarbejdspartnere omkring den enkelte elev.

Hvem er du
Vi vægter højt, at du har lyst og vilje til at arbejde inden for det specialpædagogiske område.

Det er af afgørende betydning, at du har lyst og evne til at omsætte faglig viden og ressourcer til målrettet undervisning, nærværende samvær samt praktisk omsorg.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er læreruddannet
  • Har kendskab til strukturerede læringsmiljøer og kan skabe synlige rammer for eleverne
  • Har viden om og gerne erfaring i at arbejde med Low Arousal
  • Har en anerkendende tilgang til arbejdet med børn og familier
  • Er tydelig i din kommunikation og har gode relationskompetencer
  • Kan indgå i Pædagogiske Lærings Fællesskaber
  • Er modtagelig for sparring og supervision
  • Kan arbejde tværfagligt og er stolt af din profession
  • Kan se en vigtig pædagogisk værdi og funktion i at varetage praktiske opgaver
  • Har forståelse for og gode samarbejdsevner i forhold til forældre/pårørende.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelse vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Christen Seerup på mail [email protected] eller telefon 29 29 14 88.

Du kan også få flere oplysninger om skolen på vores hjemmeside www.pilehaveskolen.dk og om Assens Kommune generelt på www.assens.dk.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående ansøgningslink.

Ansøgningsfristen er den 22. maj 2024, og vi forventer at indkalde til samtale i uge 22.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lokation: Assens

Ansøgningsfrist: 22 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2557631//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.