Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk Specialkonsulent til kompleks sagsbehandling i Pension & Sikring

ATP



Har du et dybdegående kendskab til det forvaltningsretlige område? Kan du yde juridisk og kompleks sagsbehandling? Og vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab? Så er du den Juridiske Specialkonsulent, vi søger.

Vil du være juridisk sparringspartner på specialiserede sager?
Pension & Sikring (P&S) er en del af ATP, hvor vi administrerer en række forskellige ordninger på vegne af arbejdsmarkedets parter. Vores opgave er at bidrage til et trygt og bæredygtigt arbejdsmarked – og skabe sammenhæng mellem det offentlige og private Danmark.

I afdelingen, hvor vi bl.a. arbejder med barsel.dk og Lønmodtagernes Feriemidler, oplever vi tilgang af opgaver, og vi er derfor på udkig efter dig, der kan levere juridisk og kompleks sagsbehandling.

Du vil være en juridisk sparringspartner for dine kolleger og samarbejdspartnere, og du vil bidrage til at gøre vores juridiske arbejdsgange effektive med et vedvarende fokus på kvalitet i den gode kundeoplevelse.

Helt konkret bliver dine opgaver bl.a. at:

  • behandle klagesager for Lønmodtagernes Feriemidler
  • inddrive feriemidler, når arbejdsgivere ikke får betalt til tiden – og at bistå i forbindelse med fogedretssager
  • sparre med kolleger, herunder også hjælpe kunderådgivere i diverse afklaringer.

Er du typen, man kan spørge om lov?
Der kan være flere veje til stillingen, men du har en Cand.jur. eller Cand.merc.jur.

Det er et plus, hvis du har erfaring fra en tidligere stilling, men du må også gerne være nyuddannet jurist. Det vigtigste er, at du har en interesse og evne for juridisk og kompleks sagsbehandling.

Vi søger mere specifikt dig, der:

  • vil yde den bedst mulige hjælp for arbejdsgivere og lønmodtagere
  • er beslutningsstærk med gode skriftlige formidlingsevner
  • har interesse for eller erfaring med klagebehandling.

Vi forventer, at du har dybdegående kendskab til det forvaltningsretlige område, og at du samtidig ønsker at udvikle dine juridiske kompetencer. Du deltager aktivt som en holdspiller på arbejdspladsen, og du værdsætter samarbejdet og sparring med dine kolleger i dit team og sektionen.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
P&S er en del af Pension og Arbejdsmarked. Her er vores kerneprodukt at træffe afgørelser om tilkendelse af ydelser og refusioner.

Vi skal stå på mål for, at arbejdsmarkedets ordninger administreres enkelt, effektivt og fremtidssikret. Det gør vi ved at omsætte krav fastsat i bl.a. lov og af bestyrelser til effektive forretningsservices som fx sagsbehandling, opkrævning og udbetaling.

Helt konkret arbejder vi med 4 ordninger i vores afdeling: Lønmodtagernes Feriemidler, Barsel.dk, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og Inddrivelse af Feriemidler.

Du bliver del af et mindre juristteam på i alt fire jurister, der samarbejder tæt om en bred vifte af varierende opgaver inden for de ordninger, vi betjener. Dine faglige kompetencer vil med andre ord blive udfordret og udviklet, og du bliver del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er de eneste i Danmark, der løser disse specifikke opgaver.

I afdelingen er vi 19 kolleger, der er optaget af at yde den bedst mulige kundeservice for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Vi påskønner høj kvalitet i vores leverancer, hvilket er en stor forventning til hinanden og til dig, som kommende kollega.

ATP er en organisation som er karakteriseret af en høj faglig stolthed og vi gør os altid umage, så kan du genkende dig selv i denne kultur, er du måske vores nye kollega.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit motiverede CV. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Line Høeg Hansen på tlf. 28 51 41 13 eller mail [email protected]

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende. #LI-hybrid

Afdeling:
Kongens Vænge 8, Hillerød

Kongens Vænge 8, Hillerød

Kongens Vænge 8, Hillerød

Kongens Vænge 8, Hillerød

Havnepladsen 9, Frederikshavn

Lokation: Frederikshavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ATP



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ATP

Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød

ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2558293//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.