Få opslag som dette inden alle andre

Nyuddannet økonom til spændingsfeltet mellem økonomi og teknologi

Bankdata



Ønsker du at kickstarte din karriere inden for økonomi i en af Danmarks største teknologivirksomheder?

Så er du måske den, vi leder efter til vores Portfolio Management (PMO) team i Bankdata.

”Som Portfolio Manager i Bankdata får du spændende og varierende arbejdsopgaver, for eksempel indenfor Business Intelligence. Du bygger hurtigt på i takt med din udvikling og bliver en del af et hyggeligt og superdygtigt team” – Asbjørn, Portfolio Manager, Bankdata.

Sæt hele din økonomiske værktøjskasse i spil
Som Portfolio Manager kommer du til at arbejde i spændingsfeltet mellem økonomi, teknologi og strategi, når du sammen resten af teamet assisterer vores forretningsledere med at forvalte en stor IT-økonomi bedst muligt.

Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag bestående af:

  • Udvikling og drift af vores rapporteringsløsninger i Power BI
  • Udarbejde økonomiske analyser og strategiske beslutningsoplæg
  • Controlling af portefølje- og driftsøkonomien
  • Forberede rapporteringsmateriale og andre økonomiske præsentationer
  • Deltage i tværfaglige forandringsprojekter på tværs af finansfunktionen så vel som på tværs af hele virksomheden

Kom med på Portfolio Management-teamets rejse
Du træder ind i et strategisk centralt team i Bankdata med stor berøringsflade til forretningen og vores kunder.

Teamet er under hastig udvikling, og du vil med ansvar og indflydelse få plads til at vokse i din rolle.

Samtidig bliver du en del af et ungt og dynamisk hold, der vil hinanden både fagligt og socialt.

Tonen er uformel, og vi har højt til loftet, men professionalismen er stadigvæk i top, og vi ved, at resultater og succes bliver skabt ud fra et stærkt og respektfuldt samarbejde med hinanden og vores samarbejdspartnere.

Ambitiøs, nyuddannet økonom med stort gåpåmod
Som Portfolio Manager er du imødekommende, grundig og nysgerrig på arbejdsopgaverne.

Du trives på et hold, men formår stadigvæk at arbejde selvstændigt, og du løser dine opgaver til tiden og med stor faglighed, da tillid og troværdighed er vitalt i vores samarbejde med forretningen.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en kandidatgrad med gode karakterer inden for økonomi (f.eks. cand.oecon., cand.merc. eller tilsvarende)
  • Er videbegærlig og stræber efter at dygtiggøre og udvikle dig selv såvel personligt som fagligt
  • Har stærke analytiske evner og styr på detaljerne
  • Har erfaring med Excel og PowerPoint, og har du kendskab til SharePoint, VBA, Power BI eller Analytics og Data Management-værktøjer, er det et plus
  • Har stærke kommunikative færdigheder på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt – og du formår at gøre det komplekse letforståeligt.

Kickstart din karriere i Bankdata
Send din ansøgning, dit CV samt et karakterudskrift via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 1. juni, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lead Portfolio Manager, Søren Windfeld på [email protected] eller +45 6090 0426.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Afdeling: Erritsø Bygade 102, Fredericia

Lokation: Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bankdata



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bankdata

Erritsø Bygade 102, 7000 Fredericia

Bankdata er blandt Danmarks største it-virksomheder. Vi udvikler al det it, som en bank har brug for - fra net- og mobilbank til rådgivningsværktøjer, support og sikkerhed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2558631//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.